/*Menu hide on click outside*/
Published
30. April 2021
Location
Denmark
Category
City
Esbjerg
Deadline
20. May 2021

Description

JOIN A GLOBAL LEADER – and help build a safer world

VIKING Life-Saving Equipment A/S med hovedsæde i Esbjerg er en globalt førende virksomhed inden for sikkerhedsudstyr og serviceydelser til det maritime marked og offshore-industrien. Som medarbejder hos VIKING er du med til at udvikle og producere rednings- og sikkerhedsudstyr, der anvendes til lands, til vands og i luften over hele verden.

VIKING hæver konstant barren for sikkerhed og søger lige nu en fagligt stærk projektleder med ingeniørbaggrund, der vil være med til at udvikle udstyr og sikkerhedsløsninger, der redder liv.

Vil du med ombord?
Som teknisk projektleder bliver du del af et R&D team, der består af 11 kompetente og initiativrige ingeniører, tegnere og projektledere med forskellige kompetencer og teknisk baggrunde. Fælles for alle er, at de motiveres af VIKINGs mission om at redde liv, og gerne vil gøre en forskel.

Du vil tage en vigtig rolle i Products & Technology, en præstations- og teknologidrevet division, som sikrer udvikling og vedligeholdelse af det bedste inden for livreddende evakueringsudstyr.
Som del af teamet på mere end 160 kollegaer (heraf 120 ingeniører), skal du forvente rejseaktivitet til vores enheder i Kina, Thailand, Norge og Bulgarien.

Hos VIKING vil du deltage i udviklingscyklussen fra idé til produktionsmodnet produkt. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig oplæring samt træning i vores produkter og systemer. Og når du er kommet godt ombord, åbner stillingen mange muligheder for både faglig og personlig udvikling samt karriere.

Afhængigt af din profil, vil du arbejde med nogle af nedenstående opgaver:

  • Lede tværorganisatoriske tekniske produktudviklingsprojekter fra idéfase til implementering
  • Etablere projektplaner, risikoanalyser, pleje interessenter samt opstille og gennemføre kommunikationsplaner
  • Opstille og følge op på økonomiske, kvalitetsmæssige og tidsorienterede mål
  • Teknisk sparring med ingeniørerne og andre projektdeltagere
  • Ansvarlig for at levere prototyper, godkendelsestest og til sidst verificering af produktet gennem en 0-serie samt overlevering af det nyudviklede produkt til driftsorganisationen

Din indgang til stillingen
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ingeniør eller lignende baggrund – gerne suppleret med en (projekt-)ledelsesmæssig uddannelse.

Du sidder forventet i dag i en projektlederstilling, hvor du har ansvaret for at drive komplekse tekniske projekter fra start til slut.
Arbejdsmæssigt er du vant til at arbejde med systematisk produktudvikling og/eller produktvedligehold og du er ikke bange for at sætte ambitiøse mål for dig selv og dit team.

Vi forestiller os

  • At du har minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring
  • At du er målrettet, har et stort drive og kender vigtigheden af god kvalitet
  • At du er en teamspiller med styrke i relationer og med politisk tæft

Geografisk bor du i eller i nærheden af Esbjerg.

Da vores koncernsprog er engelsk, har du gode sproglige færdigheder på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder
Opfylder du ovennævnte, tilbydes du en spændende og afvekslende stilling. Du kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende miljø, der byder på moderne teknologi og kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

Søg stillingen
Grundet GDPR (General Data Protection Regulation) modtages alle ansøgninger online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen.

Vi holder løbende samtaler, fysisk eller virtuelt, i henhold til Covid-19-restriktioner og anbefaler, du sender din ansøgning og dit CV straks. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Global HR Business Partner Jane Simonsen på mobil 2542 8269.

Læs mere om VIKING på www.VIKING-life.com

Related Jobs

15. September 2021
14. September 2021
14. September 2021
Tender Engineer   Denmark new
14. September 2021
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com