Description
Praktikant – Valg og implementering af RPA
Kvalifikationer
Vi søger en praktikant, der brænder for at prøve kræfter med RPA i en mindre virksomhed, er god til at arbejde selvstændigt og som kan tage ansvaret for at introducere brugen af RPA i virksomheden og sikre de bedste forudsætninger for anvendelsen af denne fremadrettet.
Primære arbejdsopgaver
Din opgave vil bestå i at identificere de opgaver/aktiviteter i virksomheden, hvor RPA har de bedste forudsætninger for at skabe værdi, og efterfølgende være udførende i forhold til udvælgelse af en egnet RPA platform samt implementering og konfiguration af denne. Du vil desuden skulle planlægge og udføre en hensigtsmæssig overdragelse af værktøjet og de respektive processer, som gør at virksomheden i stand til selv at kunne udføre mindre tilpasninger.
Om JL Marine
JL Marine holder til i Strandby lidt nord for Frederikshavn, og er forhandler af motorer og reservedele til det maritime marked – både privat og erhverv. Vi er Volvo Penta Center og distributør til autoriserede forhandlere i Danmark og Grønland, og varetager salg og markedsføring via vore autoriserede forhandlere over hele landet, ligesom vi udfører servicearbejde lokalt og i samarbejde med vore forhandlere. Salg af motorer varetages direkte med bådebyggere, værfter og gennem vores store forhandlernet. JL Marine har et tæt samarbejde med Volvo Penta AB, men har også egne specialister samt salgssupport og reservedelssalg.
Vi forventer:
at du har interesse for, og som minimum nogen erfaring RPA
at du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar
at du er struktureret
at du overholder aftaler og deadlines
Yderligere Information
Vi ønsker en praktikant fra en IT relateret uddannelse, der kan starte i nærmeste fremtid eller i forbindelse med en fastlagt praktikperiode. Praktikken forventes at foregå både i virksomheden og remote alt efter behov. Vi forventer varigheden af et sådant forløb er ca. 3 måneder, men er meget fleksible alt efter hvordan det passer ind i studieforløbet.
Yderligere oplysninger om praktikken kan fås ved henvendelse til Peter Stokbro Larsen på email pl@jlmarine.dk eller på telefon 9848 0032. Den skriftlige ansøgning kan sendes til samme adresse. Mere information om JL Marine kan findes på vores webiste.