/*Menu hide on click outside*/
Published
6. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Denmark

Description

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af Atlas Incinerators' Serviceteam, som servicerer og supporterer installationer og reparationer af vores udstyr på skibe i hele verden? Så kunne denne spændende stilling måske være noget for dig?
Vi oplever generelt en øget efterspørgsel på vores serviceydelser, derfor søger vi en servicetekniker til styrkelse af vores produktions- og serviceteam i Vordingborg.

Vores anlæg består af plc- eller relæstyrede mindre forbrændingsovne, samt tilhørende tanksystemer. Det er derfor væsentligt, at du besidder en bred viden omkring styring og regulering af udstyr som pumper, ventiler og følere mv.

Da vi er et forholdsvist lille team, skal du forvente at deltage i mange forskelligartede opgaver og evne at have en omskiftelig hverdag.

Jobbet:

Dine opgaver og daglige arbejde vil være meget alsidigt og kommer blandt andet til at omfatte:
Service og vedligehold på incineratorer i ind- og udland
Commissioning af nyinstallerede anlæg world wide
Fabrikstests af nye anlæg med klasserepræsentanter og/eller købere
Montage af nye anlæg på vores adresse i Vordingborg
Teknisk support internt og eksternt
Rapportering på service- og commissioning opgaver
Lidt om dig:

Som udgangspunkt har vi følgende forventninger til dig:
Du er formodentlig uddannet elektriker eller har anden relevant el- eller automationsteknisk uddannelse
Du har hænder og hoved godt skruet på og trives med alsidige opgaver
Du er en teamplayer, men trives også med selvstændige opgaver
Du besidder en god allround erfaring med mekaniske komponenter, hydrauliske, pneumatiske samt PLC styrede produkter.
Du har erfaring med service af komplekse tekniske produkter
Du kan lide at rejse og er indforstået med, at der i perioder vil forekomme serviceopgaver af forskellig varighed i udlandet. Forventligt 80-120 rejsedage
Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, er struktureret og løsningsorienteret
Du er i stand til at holde hovedet koldt og fokusere på målet samt den gode service i en travl hverdag
Kendskab til marinebranchen og evt. sømandsbog er en fordel
Du skal have gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk (99 % af vores kunder taler engelsk)
Vi forventer ikke, at du nødvendigvis kender til incineratorer og service og vedligehold af disse, og sørger naturligvis for, at du bliver oplært og klædt på til opgaven.

Vi tilbyder:
En stilling, hvor du får et udfordrende og spændende job med udviklingsmuligheder
Oplæring i produkter, teknologi og processer
Et uformelt arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur og stor mulighed for at yde indflydelse
God løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, frugt og mulighed for frokostordning
Arbejdssted: Masnedøvej 73, 4760 Vordingborg
Tiltrædelse snarest og efter aftale
Virksomheden:

Atlas Incinerators er en del af G&O Maritime Group, som er en international koncern beliggende i Allerød, der producerer højkvalitetsprodukter til den globale maritime industri, herunder vibrationskompensatorer, vandrensningsanlæg, tryk-/vakuum-ventiler, stempelstangspakdåser og incineratorer. Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, og udover hovedkontoret i Allerød har koncernen produktion i Vordingborg, Hedensted og Kina. Læs mere på: http://www.atlasinc.dk/

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV, som vedhæftede filer på mail kd@profilsearch.dk

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier på tlf. 20 21 89 09.

Related Jobs

Offshore servicetekniker   Denmark new
4. June 2021
Offshore servicetekniker   Denmark new
3. June 2021
Offshore servicetekniker   Denmark new
2. June 2021
Offshore servicetekniker   Denmark new
2. June 2021
Servicetekniker   Sweden
29. May 2021