/*Menu hide on click outside*/
Published
20. October 2021
Location
Denmark
Category
City
Ballerup
Deadline
09. November 2021

Description

Sales Consultancy Manager til Fujitsu Consulting & Professional Services

Brænder du for en hverdag med salg? Kunne du tænke dig at levere konsulentydelser og projekter til nogle af de største virksomheder i Danmark? Så er du måske vores nye kollega!

I Fujitsu Consulting & Professional Services er det vores fornemmeste opgave at øge vores kunders konkurrenceevne. Derfor leverer vi topprofessionelle IT-konsulenter til den private og offentlige sektor, og ydelserne tæller alt fra udvikling over infrastruktur relaterede services til projektledelse.


Din hverdag
I rollen som Sales Consultancy Manager er dit primære ansvarsområde opsøgende salg til nye kunder samt salg til en eksisterende kundeportefølje. I begge tilfælde udnytter du Fujitsus potentiale, opbygger relationer og markedsfører Fujitsus styrker på konsulentområdet. Det betyder, at du:

  • Udvikler salgsstrategier sammen med teamet, Bid Managers, Marketing m.fl.
  • Booker kundemøder samt afdækker kundens behov for IT-konsulenter
  • Har 5-10 kundebesøg om ugen, hvor du bl.a. foretager interviews med kunden, konsulenten og sammen med vores rekrutteringsafdeling, så vi sikrer det helt rigtige match
  • Forhandler, afslutter og følger op på kontrakter
  • Deltager i udbudssager
  • Vi har et dedikeret team, der tager sig af det administrative, så du kan koncentrere dig om din spidskompetence – at sælge. Derfor bruger du 80-90 % af din tid på salget, og den resterende tid går med teammøder, planlægning og rapportering.


Inspirerende og professionelle kolleger
Din base bliver i Ballerup eller i Århus alt efter, hvor du er bosat, med kolleger der vægter samarbejde højt. Vores rekrutteringsafdeling, der understøttes af en ”state of the art” platform Fujitsu CPro, forsyner dig med de bedste konsulenter på markedet, og du får derfor det bedste udgangspunkt for at nå dine mål. Hos os får du et stærkt brand, et kompetent bagland i ryggen og alle muligheder for at sætte dit præg på vores fælles succes.


Din profil
Du har salgserfaring fra tidligere roller, hvor du kan dokumentere solide salgsresultater, gerne inden for konsulentsalg. Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund i IT-branchen eller lignende, men vigtigst er at du kan opbygge relationer på alle niveauer. Dette inkluderer C-level, afdelingsledere, program- og projektledere til uafhængige konsulenter og specialister samt evt. samarbejdspartnere. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Trives som hunter/challenger med et stort drive og en udpræget vindermentalitet
  • Er både lyttende og empatisk som netværker, der skaber tillid
  • Har stærke politiske færdigheder, så du bliver en trusted advisor hos kunden og på alle niveauer
  • Er en udpræget teamplayer med en ”YES WE CAN”-attitude
  • Muligvis har erfaring fra Offshore & Nearshore-servicesalg

Gode ansættelsesforhold og udviklingsmuligheder
I Fujitsu Danmark er vi 230 ansatte fordelt på vores kontorer i Ballerup og Århus. Som en del af en global virksomhed får du mulighed for at trække på ekstremt kvalificerede kolleger og internationalt netværk. Det indebærer også gode karrieremuligheder internt i organisationen og gode muligheder for videreuddannelse.

I stillingen vil der være stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din hverdag, og du vil have mulighed for at præge din egen faglige udvikling samt videreudvikle dine kompetencer i den retning, hvor dine interesser er. Vi tilbyder desuden en attraktiv lønpakke, en god pensionsordning, sundhedsforsikring samt fitness.


Lyder det som noget for dig?
Vil du være en del af holdet i en markedsledende IT-virksomhed? Så send din ansøgning og CV til os nu. Kontakt Jesper Fløystrup, Sales Director Financial Services and Consulting & Professional Service på telefon +45 5083 6155 eller via e-mail jesper.floeystrup@fujitsu.com, såfremt at du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Fujitsu opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.


.

Related Jobs

VESSEL MANAGER   Denmark new
6. December 2021
6. December 2021
Manufacturing operator   Norway new
6. December 2021
6. December 2021
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com