/*Menu hide on click outside*/
Published
26. November 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
Bagenkop
Page Views
6

Description

Har du lyst til at arbejde som kystudkigger i et maritimt team på land, hvor du er med til at skabe overblik over den maritime situation i farvandene omkring Danmark?

Det har du mulighed for nu.

Om os

Du får tre gode kolleger, der hver især har en dedikeret tilgang til arbejdsopgaverne.

Kystudkig Kegnæs er underlagt Maritimt Overvågningscenter beliggende i Frederikshavn, der er organisatorisk forankret under Søværnets Overvågningsenhed. Kegnæs kystudkigsstation er én ud af fem kystudkigsstationer i Danmark.

Om stillingen

Arbejdet består i at holde udkig fra stationen på kysten ved Kegnæs Fyr. Da der skal holdes udkig i de lyse timer året rundt, skal du påregne lange vagter, skiftende arbejdstider, samt arbejde i weekender og på helligdage.

Som vores kommende kystudkigger vil du få et selvstændigt job, hvor du ved brug af radar, AIS (Automatisk Identifikations System) og kikkert, skal identificere, registrere og overvåge skibstrafikken i farvandet ved Als. Gennem registrering og tastning af fakta om skibstrafikken er du med til at skabe et maritimt overbliksbillede, der anvendes i en række sammenhænge af Forsvaret og øvrige danske myndigheder.

Vi kan tilbyde et selvstændigt job med sidemandsoplæring og korte uddannelsesforløb, der sætter dig i stand til at fungere i stillingen som udkig.

Om dig

Vi forventer, at du har IT-kendskab på brugerniveau og kan tale, læse og forstå engelsk. Hvis du har maritim erfaring med f.eks. fiskeri, vil det være en fordel.

Du skal kunne arbejde meget selvstændigt, da du er alene på vagten som udkigspost. Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne med sans for detaljer, og at du har gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaverne.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og 3F, cirkulære om organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten m.v. (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Basislønnen er 22.496,82 kr. pr. måned. Hertil ydes et ikke-pensionsgivende tillæg for konverterede variable ydelser på 3.374,06 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsen er pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.

Fast tjenestested vil være på Kystudkigsstation Kegnæs, Sønderborg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Samtidig er du, som ansat i Forsvaret, forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stationsleder Flemming Brodersen på tlf. 4015 1421. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er onsdag den 9. december 2020.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 51.

Send din ansøgning via linket. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. ESKADRE

3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha
Are you sure you want to delete this file?
/