/*Menu hide on click outside*/
Published
23. September 2021
Location
Denmark
Category
City
Denmark
Deadline
13. October 2021

Description

Vi søger en motiveret og selvstændig pedel/håndværker/blæksprutte, som skal indgå i vores team på 11 medarbejdere. Vores kerneopgave er uddannelse af søfarende til sygdomsbehandler på danske skibe.


Om jobbet

Arbejdsopgaverne vil være mangesidige og spænder fra internt og eksternt vedligehold, til styring af mindre varelager og reparation af udstyr, der bruges i undervisningen. Dertil kommer energiregistrering/indrapportering af miljøregnskaber og en stribe mindre opgaver, der er med til at sikre flow og fælles trivsel.


Internt

Internt vedligehold handler primært om at fastholde et sikkert og funktionelt indeklima, hvor du i samarbejde med vores daglige leder og vores arbejdsmiljørepræsentant løfter ansvaret for vedligehold af bygningerne. Med en 10årig vedligeholdelsesplan er du med til at vurdere de nødvendige behov og tiltag.

Du har det håndværksmæssige blik for at vurdere, hvad du selv kan forberede før håndværkere bør indsættes. Du er derfor den naturlige kontaktperson for eksterne håndværkere og koordinerer, når der pågår større interne eller eksterne vedligehold og reparationer.

I relation til undervisningen er du garant for, at forbrugsudstyr er købt til varelager, så der aldrig mangler noget i klasserne, affaldssortering/håndtering og der løbende foretages vedligehold og reparation af vores undervisningsudstyr.

Det kunne eksempelvis være at:

  • skifte vener, hud og fylde ”blod” på vores kunstige øve-arme til anlæggelse af venekateter
  • genfylde vores ”iltflasker” med luft
  • udskifte kropsdele på vores simulationspatienter

Eksternt

Udendørsarealer vedligeholdes svarende til årstidernes udfordringer; saltning, snerydning, slå græsplæner og hækklipning og holde bedene samt passe samtlige flagdage.


Mindre opgaver

Striben af mindre opgaver, der er med til at skabe flow i hverdagen, er samtidig med til at skabe trivsel.

  • Du laver eksempelvis kaffen når du møder ind på arbejdet.
  • Du henter stege ved slagteren (som bruges i undervisningen).
  • Du er med til fælles morgenkonference og fortæller, hvad dagens program står på, og giver evt. status på lager, affaldssortering eller test af branddøre og alarmer.

Den rette kandidat

Du er af natur motiveret og engageret i dit arbejde, og du sætter en ære i at finde nye og effektive løsninger. Du planlægger din dag og arbejder med stor selvstændighed og besidder den nødvendige samarbejdsevne og fleksibilitet, når arbejdsopgaver kræver en tværfaglig involvering. Du går til større og mindre opgaver med samme energi og ser det overordnede formål som det vigtigste. Du vil være en af 11 medarbejdere, der fastholder den gode arbejdsplads hvor alle trives.

Herudover forventer vi:

  • At du har kørekort
  • At du kan anvende IT på brugerniveau (Word/Excel)
  • At du er pligtopfyldende, mødestabil og kvalitetsbevidst
  • At du deltager på temadage ude af huset

Om ansættelsen

Der er tale om en fast stilling med ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden er fleksibel; eksempelvis mandag til torsdag kl. 07.00 – 14.30 og fredag kl. 07.00 – 14.00. Du ansættes efter overenskomst mellem den relevante organisation og Finansministeriet.

Tiltrædelse 1. december 2021 eller snarest muligt herefter.

Søfartsstyrelsen og Center for det Maritime sundhedsvæsen er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau. Du kommer til at indgå i et dynamisk og uformelt team med engagerede kolleger, hvor kvalitet, faglighed, effektivitet samt trivsel er en vigtig del af opgaveløsningen. Vi tilbyder både selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver samt stor indflydelse på en varieret arbejdsdag.

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker evt. at besøge vores arbejdsplads, kan afdelingssygeplejerske Torben Leth kontaktes på: 72196004 eller tl@dma.dk


Ansættelsessamtale

Vi afvikler samtalerne d.18/10, og fristen for at indsende ansøgning er derfor d. 14/10.

Hvis du indkaldes til ansættelsessamtale hos os forventer vi:

  • At du kan give en skriftlig/mundtlig beskrivelse af en veltilrettelagt arbejdsdag (fra dit nuværende eller tidligere arbejde), som fortæller at du er en motiveret, engageret og selvstændig medarbejder.
  • At du fremlægger dine tanker om et forventet oplæringsforløb
  • At du medbringer en liste over det værktøj der en nødvendighed til DIT værksted
  • At du præciserer hvad du personligt bibringer til pedelopgaven på CMS

Related Jobs

26. October 2021
26. October 2021
Front end developer   Norway new
26. October 2021
26. October 2021
26. October 2021
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com