/*Menu hide on click outside*/
Published
19. July 2021
Location
Denmark
Category
City
Aarhus
Deadline
08. August 2021

Description

MOLSLINJEN søger en natassistent - Kombardo!

MOLSLINJEN er i rivende udvikling, og vi søger derfor en dygtig og alsidig natassistent, der kan indgå som en del af vores faste team til renholdelse og vedligeholdelse over og under dæk. Har du mod på at være en del af vores succes? Kan du arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt? Befinder du dig godt i et dynamisk og serviceorienteret team, er det måske dig, vi har brug for.

Vi tilbyder et ansvarsfuldt job, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og engagement er vigtige elementer for, at vi sammen kan løfte opgaven. Vi forventer, at du har forudsætningerne på plads og kan trives i en hektisk hverdag, hvor du spiller en afgørende rolle i, at færgerne er soignerede og er driftssikre, så de kan afgå til tiden – til glæde for vores gæster.

Den ledige stilling er en fast stilling på 144 timer pr. måned.

Stillingen er med ansættelse i rederiets færgehavne på Molslinjen, hvorfor tiltørning kan ske i Aarhus og Ebeltoft.

Primære arbejdsopgaver:

  • Rundering og check af skibets fortøjninger
  • Assistere med diverse reparationsarbejde, herunder filterskift, eftersyn og diverse vedligeholdelsesarbejde efter anvisning fra maskinmester
  • Oprydning og rengøring
  • Bunkre olie og ferskvand
  • Tømning af sewagetank
  • Assistere ved laste- og losseoperationer ved behov
  • Brandrundering

Vi forventer, at du:

  • Er bafaren/ubefaren skibsassistent eller har en håndværksmæssig uddannelse
  • Kan trives med at arbejde i turnus om natten
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er serviceminded og har lysten til at byde vores gæster velkomne på bedste Kombardo! manér
  • Har godt humør og en positiv tilgang til arbejdet
  • Er ansvarsbevidst og stabil
  • Har evnen til på en motiverende facon at udføre opgaver, således at opgaveløsningen sker på et højt fagligt niveau
  • Har kørekort til alm. bil

Gerne i besiddelse af:

  • Bevis som befaren/ubefaren skibsassistent
  • Gyldigt sundhedsbevis

Vi tilbyder dig:

  • Muligheden for at blive en del af et meget professionelt netværk
  • Et travlt og kreativt arbejdsmiljø i en dynamisk organisation, hvor vi lægger vægt på en professionel, uformel og humoristisk omgangstone
  • Muligheder for faglige udfordringer og mange forskellige typer opgaver
  • Løn i henhold til overenskomst mellem 3F Sømændenes Forbund og Færgerederierne eller mellem Dansk Metals Maritime afdeling og Færgerederierne.

Vil du være vores nye kollega?

Så send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt og senest den 8. august 2021. Ansøgning til stillingen sker udelukkende via nedenstående link. Vi forbeholder os ret til inden ansøgningsfristens udløb at vurdere og indkalde relevante kandidater til en indledende samtale.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til maskinchef Allan Stubmark på mail als@molslinjen.dk.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Tiltrædelse: Der vil være tale om tiltrædelse snarest muligt.


Om MOLSLINJEN A/S



Molslinjen A/S er et Aarhus-baseret rederi, som ejer og driver ALSLINJEN, LANGELANDSLINJEN, SAMSØLINJEN, FANØLINJEN, BORNHOLMSLINJEN og MOLSLINJEN.

Molslinjen A/S har sejlet rutefart på Kattegat siden 1966, og er i dag et af Danmarks førende færgerederier og en virksomhed i rivende udvikling. Fra den 1.september 2018 overtog Molslinjen A/S besejlingen af Bornholm under rutenavnet BORNHOLMSLINJEN, og fra 1. november 2018 kom der yderligere fire nye ruter til. ALSLINJEN, LANGELANDSLINJEN, SAMSØLINJEN, FANØLINJEN, BORNHOLMSLINJEN og MOLSLINJEN er arbejdspladser med en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd. Vores slogan er Kombardo. Et udtryk for service og omsorg for gæsterne på færgerne – men Kombardo er også et udtryk for, hvordan vi omgås hinanden og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Kombardo!

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha

Related Jobs

Natassistent   Denmark new
21. July 2021
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com
Are you sure you want to delete this file?
/