/*Menu hide on click outside*/
Published
12. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Frederikshavn
Deadline
01. June 2021

Description

Som instruktør varetager du en bred palette af kurser – afhængig af din profil. Du bliver ansvarlig for indhold, kvalitet og sikkerhed.

MARTEC har de senere år gennemført en større strategisk satsning og øget institutionens aktiviteter og uddannelser. Vi har i dag 11 maritime uddannelser og en række efteruddannelseskurser fordelt på institutioner i Skagen, Frederikshavn, Aalborg og Skoleskibet DANMARK.

Du bliver en del af en organisation, der har fokus på at udvikle fremtidens uddannelser, der er ambitiøs, og som ønsker at understøtte den fortsatte vækst i Danmarks maritime sektor.

Vi søger en udadvendt og energisk person, der har lyst til at bidrage aktivt og som trives med en alsidig arbejdsdag, hvor to dage sjældent er ens.

Ansvarsområder
Sammen med vores andre instruktører bliver det din fornemmeste opgave at gennemføre vores kurser med høj kvalitet, i vores forskelligartede miljøer.

Vi afholder kurser på havnen, i svømmehallen, i højderedningsbygningen, på værkstederne, på brandskolen, i simulatorer og selvfølgelig også i helt almindelige klasselokaler.

Undervisningen er reguleret af forskellige myndigheder, så som Uddannelses- og Forskningsministeriet, Søfartsstyrelsen samt Energistyrelsen, ligesom at vores kursusafdeling er både GWO- og OPITO certificeret.

Ansøgerprofil:

  • Du har en Maritim baggrund, måske har du sejlet som styrmand/maskinmester eller skibsassistent. Du har teknisk indsigt og interesse heri.
  • Du besidder evnen til at læse, forstå, samt formidle kompliceret lovtekst på det maritime område.
  • Du har mod på og lyst til personlig udvikling, og er villig til at gennemføre nødvendig efteruddannelse for at udfylde jobbet.
  • Du trives i et travlt miljø, hvor kommunikation med kollegaer og kursister er alfa omega.
  • Det er vigtigt, at du besidder gode IT-færdigheder.
  • Da flere af vores kurser afholdes i vandet, søger vi en person, som trives i det våde miljø, hvad enten det er i svømmehallen eller havnebassinet.
  • Hvis du har undervisningserfaring, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Kompetencer
Vi foretrækker en udadvendt person med relevant erhvervserfaring, som kan indgå i teamet. I dit arbejde skal du være omstillingsparat, da vores kunder ofte kræver hurtigt handling. Du vil blive udfordret på nye fagområder under kyndig vejledning af dine medinstruktører. Når der ikke afholdes kursusaktivitet, skal du være selvdreven og prioritere de nødvendige arbejdsopgaver som fx:

  • Vedligehold af udstyr/faciliteter
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale
  • Ajourføre gældende lovgivning i diverse standarder, GWO, STCW, OPITO osv.
  • Udvikle E-learning materiale

For at lykkes i jobbet er det en fordel, at du:

  • Finder det naturligt at formidle undervisning både praktisk og teoretisk.
  • Finder det naturligt at indgå i et team med mange forskellige personligheder fra mange brancher.
  • Kan anvende gængse IT-værktøjer som Word, Excel, PowerPoint mv.
  • Kan arbejde hurtigt og effektivt og har et stort drive.

Du får base på adressen Kragholmen i Frederikshavn, men du skal også være klar til at tage til Skagen, på kundebesøg, på havnen og i svømmehallen.

Du ansættes i en fuldtidsstilling med reference til Kursuschefen Der vil være gode muligheder for efter-/videreuddannelse. Ansættelse og løn i henhold til kvalifikationer og tiltrædelse efter aftale.

Interesseret?
Ansøgningsfrist 1. juni 2021. Der gennemføres 2 samtalerunder. Forud for 2. samtalerunde skal ansøgere til stillingen være indstillet på at gennemføre en personprofil-test.

SØG STILLINGEN VIA DETTE LINK

Har du uddybende spørgsmål til stillingen eller MARTEC i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Kursuschef Thomas Bondesen på telefon 22776399.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com