/*Menu hide on click outside*/
Published
31. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Esbjerg
Deadline
20. June 2021

Description

YOUR CAREER IS SAFE WITH US…

Er du på jagt efter det perfekte sted, hvor du kan udfolde dit potentiale og kombinere teoretisk viden med praksis?

Kan du se dig selv skabe et solidt fundament for din fremtidige karriere i en global virksomhed, som er den førende på markedet og en drivkraft for innovation på sit felt?

Tænker du kommercielt? Elsker du at kommunikere og er du sprogligt stærk på både dansk, tysk og engelsk?

Og ville det være fedt, hvis denne virksomhed tilfældigvis havde til formål at beskytte og redde menneskeliv?

Kan du svare JA til ovenstående – så grib chancen for at blive Graduate Trainee hos VIKING Life-Saving Equipment som en del af vores dedikerede og energiske Global Fire Sales team. Salgsafdelingen har base på hovedkontoret i Esbjerg og er en del af VIKINGs PPE-organisation. PPE står for Personal Protective Equipment, og i Fire-afdelingen designer, producerer og sælger vi branddragter og udstyr til hele verden.

Alt er muligt – og du sidder i førersædet

Hos VIKING elsker vi vores trainees, og du kan være sikker på, at du bliver en værdsat og fuldt integreret del af dit team og virksomheden som helhed. Mange af vores øverste ledere og allerdygtigste specialister har selv startet deres karriere som studentermedhjælper eller trainee – heriblandt vores CEO – så vi er altid på udkig efter fremtidige talenter og er villige til at lade dig gå hele vejen!

I din tid som graduate trainee vil du indgå i et 2-årigt uddannelsesprogram med mulighed for mindst en måneds udstationering i et af vores datterselskaber. Du får naturligvis den nødvendige oplæring og - når du er klar - dine egne ansvarsområder. Derudover kommer du til at deltage i møder, seminarer og fælles aktiviteter, som alle har det formål at give dig masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer og høste værdifuld erfaring undervejs! Du får også adgang til et solidt globalt netværk, som guider dig på rejsen mod dine langsigtede karrieremål.

Når du starter din karriere hos VIKING, bliver du også en del af vores stærke Young Talents Network, hvor mere end 40 ambitiøse studentermedhjælpere, praktikanter og trainees går sammen om at booste deres personlige og faglige udvikling og får VIP-adgang til unikke sociale arrangementer. Du kan mere om Young Talents her.

… Og fik vi nævnt, at vi har byens bedste kantine? Og at adgang til vores helt eget, nyistandsatte fitnesscenter samt gratis massage og fysioterapi også er en del af pakken?

Dine primære opgaver vil være at:

  • behandle forespørgsler fra kunder, agenter og forhandlere
  • varetage ordrebehandling fra ordremodtagelse til levering ved kunden
  • behandle reklamationer
  • være back-up for eksterne sælgere mht salgsprøver, dokumentation etc
  • håndtere salg og kundeservice - BtB
  • deltage i kunde- og forhandlerbesøg sammen med erfarne kolleger samt egne salgsbesøg
  • deltage i salgsprojekter og dokumentation
  • deltage i workshops, messer og lignende

Vi forestiller os, at du:

  • har afsluttet en videregående uddannelse (professionsbachelor, erhvervsakademiuddannelse eller lignende)
  • tænker ud fra et kommercielt perspektiv, er udadvendt og ambitiøs
  • trives i et aktivt miljø og er ikke bange for at prøve noget nyt og selv tage initiativ
  • er den i din studiegruppe, der sørger for, at I kommer sikkert i mål med jeres projekter og motiveres af at opnå gode resultater og overholde deadlines
  • har stærke kommunikations- og koordineringsevner
  • værdsætter muligheden for at kunne arbejde bredt - uanset om det er på tværs af lande og kulturer eller afdelingerne hjemme på hovedkontoret i Esbjerg
  • er super god til både dansk, tysk og engelsk både skriftligt og mundligt

Har du bopæl i Esbjerg-området, er det en fordel. Alternativt er du vant til at køre til og fra job eller uddannelse.

Vær med til at redde liv

Hos VIKING lever vi af at redde liv og vi er stolte af at være verdens førende leverandør af sikkerhedsprodukter, løsninger og serviceydelser til den globale maritime industri. Vores udstyr sørger hver dag for sikkerheden på alt fra de største krydstogt- og containerskibe til offshore platforme, færger, fiskefartøjer og superyachts. Sikkerhed er kernen i alt, hvad vi foretager os, og vores mission er at beskytte og redde menneskeliv.

Din rejse hos VIKING starter her

Send os din ansøgning senest 13. juni, men jo før, desto bedre, da vi afholder jobsamtaler løbende og besætter stillingen, så snart den rigtige kandidat er kommet i mål. Der er første dag på jobbet den 1. september 2021 – men du kan eventuelt starte før.

Du er velkommen til at kontakte Diana Wehner Sundtoft, Global HR Business Partner på 2728 4877 eller dws@VIKING-life.com, hvis du vil høre mere om stillingen og om at arbejde hos VIKING generelt.

Læs mere på www.VIKING-life.com og #STAYSAFE.

Related Jobs

3. August 2021
2. August 2021
2. August 2021
2. August 2021
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com