/*Menu hide on click outside*/
Published
16. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Copenhagen
Deadline
05. June 2021

Description

Solteq er i rivende udvikling – flere og flere kunder køber ind på deres bredde løsningsportefølje, som giver mulighed for endnu bedre integration mellem de forskellige digitale løsningsområder. Af samme grund søger Solteq nu en dygtig NAV/BC-udvikler til Aarhus eller København.

Virksomheden

Solteq er et Nordisk software hus med mere end 600 medarbejdere der udbyder en portefølje af IT-løsninger med speciale i digitale forretningsløsninger og specialiserede brancheløsninger. Virksomheden har hovedsæde og er børsnoteret i Finland.

Aktiviteterne i Danmark, Norge og Sverige er samlet i datterselskabet Solteq Nordic Growth, som beskæftiger 75 dedikerede medarbejdere fordelt på kontorer i henholdsvis Århus og København samt Oslo, Karlstad og Stockholm.

Solteqs ydelser dækker alle aspekter af kundens aktiviteter, fra digital forretningsudvikling til rådgivning samt service design og implementering og vedligeholdelse. I takt med en hastig udvikling i den digitale transformation, er det Solteqs målsætning at være blandt de første udbydere af nye teknologier samt at fokusere på udvikling af egne softwareprodukter og services.”

Løsningsporteføljen omfatter bl.a. NAV/Business Central, E-commerce, BI & Analytics, Deep Vision, Master Data Management, PIM, Robotics og en lang række specialiserede brancheløsninger.

Stillingen

Som NAV/BC-udvikler hos Solteq indgår du i et af markedets mest erfarne teams indenfor NAV/BC og LS Central. Du samarbejder med dygtige udviklere og konsulenter for at levere de bedste løsninger til kunder indenfor retail, maritim, logistik og produktion.

Sammen med konsulenterne medvirker du til at beskrive de løsninger, der skal udvikles til kunderne. Hvorefter du selvstændigt eller i team udvikler løsning og tester løsning inden den overdrages til konsulenttest; naturligvis indenfor aftalt tid og vel dokumenteret.

Du vil udvikle i C/AL og AL kode, da Solteq har kunder på ældre NAV versioner og kunder med Business Central.

Der vil også være behov for at du bidrager med at løse forskellige driftsopgaver, når behov opstår.

Til gengæld vil du opleve et positivt og frit arbejdsmiljø med dygtige kolleger og ledelsesmæssig fokus på din faglige udvikling og din jobglæde.

Kandidaten

Du har mindst +5 års erfaring i at kode i C/AL og gerne noget erfaring i at kode i AL – dette er dog ikke et krav, da Solteq under alle omstændigheder vil bidrage til din videre faglige udvikling. Du lægger vægt på at levere testede løsninger af høj kvalitet.

I dialogen med kunde og konsulent har du en metodisk tilgang, så kundens ønsker/krav omsættes til en konkret løsning.

Som person er du imødekommende og deler gerne din viden, ligesom du er åben for andres faglige bidrag til din udvikling. Du er tilpas struktureret til at arbejde på forskellige kunder/opgaver i samme tidsrum, og bliver det for meget, så formår du at sige fra på en konstruktiv måde.

Du taler og skriver dansk og engelsk, og måske har du endda et vist kendskab til norsk eller svensk.

Arbejdssted

Fra virksomhedens kontorer i Aarhus N eller København K

Tiltrædelse

Snarest – men man venter gerne på den rette kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du tilbydes en fuldtidsstilling med en lønpakke med pension som svarer til kravene til stillingen, desuden får du PC, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed, og en sundforsikring med tandlægedækning.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen

Partner & headhunter

Mail: kjj@expuri.com

Mobil: 30 24 95 75

Related Jobs

17. September 2021
17. September 2021
17. September 2021
17. September 2021
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com