/*Menu hide on click outside*/
Published
31. August 2021
Expires
20. September 2021
Location
Denmark
Category
City
Denmark
Page Views
7

Description

Vil du være med til at skabe sikkerhed og vækst i den maritime sektor? Og har du mod på at arbejde i spændingsfeltet mellem maritim faglighed, myndighed, analyse og formidling? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Vi søger en medarbejder til sektionen ”Navigation og Information”, som beskæftiger sig med regulering af afmærkning til søs, regulering af- og tilsyn med lodsområdet, samt nautisk sagsbehandling af eksempelvis hændelser til søs og tilladelse til aktiviteter på havet. Sektionen er en del af Søfartsstyrelsens afdeling ”Sikre Farvande” og består af syv medarbejdere.
Vores arbejde er præget af mange forskellige faglige opgaver, der skal håndteres rettidigt. For mange af opgavernes vedkommende er der tale om problemstillinger, som kræves løst i samarbejde med mange interessenter.
Dit sagsområde vil spænde vidt – men der vil være en vægtning af de mere komplekse og tværfaglige sager, som stiller krav om dybere analyser eller udarbejdelse af beslutningsoplæg. Dine sager vil knytte sig til sektionens myndighedsopgaver på lodsområdet samt i kyststatsdomænet i øvrigt.
Dine sager vil oftest skulle løses i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere eller Søfartsstyrelsens andre afdelinger, andre styrelser eller eksterne interessenter. Dette kræver, at du evner at samarbejde og dygtigt formidler dit stof.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og relevante kompetencer, som du kan bringe i spil. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og/eller har viden om det maritime område.
Vi forventer at du:
er analytisk stærk og kan strukturere og formidle kompliceret stof i et klart sprog
kan arbejde på tværs af fagområder og evner at sætte dig hurtigt ind i nye områder
arbejder udpræget selvkørende og fleksibelt
er serviceorienteret og holder humøret højt
er empatisk og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Om os
I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af Det Blå Danmark.
Vi tilbyder en spændende stilling, som stiller krav til dine samarbejdsevner, men som samtidig giver dig muligheden for et bredt kendskab til Søfartsstyrelsens mange opgaver. Som arbejdsplads er Søfartsstyrelsen fleksibel og uformel med afvekslende dage og gode kolleger. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage samt arbejdstid i toget, hvis du pendler.
Om ansættelsen
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling” nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: http://jobisoefartsstyrelsen.dk.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling, og afhængig af erfaring bliver du ansat som fuldmægtig eller konsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. november 2021.
Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 19. september kl. 12.00.
Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 38 og anden samtalerunde i starten af uge 39 2021.
Kontakt
Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thyge Moos på telefon 91 37 62 21. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-partner Pernille Sloth på telefon 91 33 70 95.
Du kan også læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling” nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: http://jobisoefartsstyrelsen.dk.