/*Menu hide on click outside*/
Published
7. December 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
Copenhagen

Description

Er du klar på at fortsætte din shipping karriere i hjertet af Det Blå Danmark?

Kunne du tænke dig at arbejde med shipping hos en international skibsagent? Trives du med alsidighed i dit arbejde og er du en omhyggelig og struktureret person? Kan du svare ja til disse spørgsmål, skal du læse videre.

På vegne af Leth Danish Straits, er MARPRO på udkig efter en dygtig Agency Broker.

Det går godt hos Leth Danish Straits. Virksomheden blev etableret i 2012, som en selvstændig del af Leth Agencies, som er globale markedsledere indenfor maritime Suezkanal passager. Leth Danish Straits har netop modtaget Børsens Gazellepris. Selskabets opgave er at sikre skibe en effektiv og gnidningsfri passage af danske farvande, samt Panamakanalen og Bosporusstrædet.

Selskabet har kontor sammen med Leth Agencies og tilsammen er vi 12 engagerede medarbejdere som brænder for shipping.

Vi er på udkig efter en profil der er klar på det næste skridt i sin karriere.

Vi ser gerne at du brænder lige så meget for shipping som vi gør. Måske arbejder du allerede hos en skibsagent, men som minimum har du gennemført din shippinguddannelse. Du er en effektiv, omhyggelig og struktureret person, der sætter en ære i at servicere kunderne. Da den maritime branche ofte er uforudsigelig er du også fleksibel og klar på at træde til når det kræves. Du er serviceminded og trives med at kommunikere med alle stakeholders. Nogle gange kan det godt blive hektisk, så du skal kunne holde hovedet koldt og kunne håndtere at have mange bolde i luften.

Nogle af dine opgaver vil være at:

have overblik over skibes positioner. organisere og koordinere transit og havneophold, herunder besætningsskifte og leveringer, være en del af 24/7 vagtordningen (langt de fleste vagtopgaver kan klares fra en PC / telefon). møde kunder til forretningsarrangementer og sociale events. holde kontakt til lokale repræsentanter.

Vi tilbyder en:

attraktiv lønpakke inkl. pension, der modsvarer dine kvalifikationer. international arbejdsplads i hjertet af den danske maritime branche. flad organisation med en uformel omgangstone.

Ansøgningsprocedure:

Ansøgninger varetages af MARPRO Search & Selection, hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til Principal Recruiter Jakob le Fevre på +45 5370 0995. Bemærk kort ansøgningsfrist. Da vi gerne vil i mål inden jul og ansætte senest per 1. februar, skal vi bede dig ansøge senest d. 15. december 2020 – og gerne før, da vi tager kandidater til samtale løbende. Når du har ansøgt modtager du en bekræftelse fra MARPRO på email. Har du ansøgt men har du ikke modtaget bekræftelse, vil vi bede dig checke spam, for at sikre kommunikationen fremadrettet.

Leth Danish Straits is an international ship agency operating in Bosporus, Panama and the Danish Straits; specializing in ship transit and husbandry related operations. Read more at http://lethagencies.com/

Related Jobs

14. December 2020
30. November 2020
Chief Engineer   Sweden
19. November 2020
First Engineer   Sweden
19. November 2020
Vessel Professional   Denmark
19. November 2020