/*Menu hide on click outside*/
Published
15. April 2021
Expires
5. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Viby
Page Views
0

Description

Vil du have en afgørende rolle på nogle af de mest markante infrastrukturprojekter, der er planer om at udføre i Danmark over de næste 10 år? Har du en forkærlighed for offshore wind? Så er du måske vores nye projektchef?
I Aarsleff forventer vi, at de kommende år vil byde på en masse spændende opgaver inden for offshore wind. Forventningerne hænger sammen med den danske regerings beslutning om, at der inden 2033 skal være opført en energiø - 80 km ude i Nordsøen, og at der skal bygges nye havmølleparker i både Øresund, Skagerak, Østersøen og Nordsøen i løbet af de kommende år.
I forbindelse med de forestående projekter søger vi en erfaren projektchef, der brænder for store projekter inden for marine konstruktioner eller offshore wind. I stillingen vil du skulle stå i spidsen for både tilbudsgivning og den efterfølgende projektudførelse af nogle af projekterne.
Dine fokusområder som projektchef
I stillingen som projektchef er du med til at vinde de store opgaver og er en nøgleperson i arbejdet med at styre dem sikkert i mål. Du er med fra den indledende kontakt med potentielle kunder og du er centrum for tilbud, præsentationer og kontraktforhandlinger og ikke mindst dybt involveret i projektering og planlægning. Endelig vil du være den naturlige overordnede kontaktperson for bygherren under udførelse og i forbindelse med aflevering.
Vær med til at præge et nyt team
Vi forventer, at vores afdeling vil vokse betydeligt over de næste par år, og ansættelsen af en projektchef er dermed en væsentlig del af vores overordnede strategi for udviklingen af afdelingen. Det vil være en fordel hvis du kan starte senest den 1. august 2021, da vi allerede er gået i gang med at forberede os på de kommende opgaver, og er ved at sætte tilbudsholdet på energiøen og den første havmøllepark, men vi venter gerne længere på den helt rigtige kandidat.
Du kan have fast base på enten vores hovedkontor i Viby J eller på vores kontor i Avedøre. Under projektudførelsen vil din base typisk være på projektkontoret ved den havn, der ligger nærmest offshore-lokationen, hvor arbejdet udføres.
Er du vores nye kollega?
Vi forventer, at du er uddannet ingeniør og har minimum 15 års ledererfaring fra marine/offshore projekter. Som person er du tillidsvækkende, ærlig og har gode samarbejdsevner qua din centrale rolle i forhold til at samle forskellige parter om det pågældende projekt. Du forstår at skabe et totaløkonomisk fokus - herunder at bruge dit købmandskab til at skabe gode økonomiske resultater.
Herudover forestiller vi os, at du:
trives med at have det overordnede ansvar for projektudførelsen herunder kontakt til bygherre og eksterne såvel som interne samarbejdspartnere
er synlig i den daglige ledelse
trives med en bred kontaktflade og har fokus på relationer og samarbejde
kommer med en høj faglighed inden for området
er fleksibel mht. arbejdstid/sted
trives i en organisation med en uformel omgangstone,
er vant til at arbejde i et internationalt miljø, og er fortrolig med engelsk på højt niveau i både skrift og tale
har erfaring med FIDIC kontrakter
Som virksomhed vil vi være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det også er vigtigt, at du har øje for dette.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en nøgleperson på nogle af de mest spændende og teknisk mest udfordrende projekter, der skal udføres i Danmark de næste mange år. Du bliver en del af en af de få danske entreprenører, som stadig er aktive inden for offshore wind. Her får du mulighed for bred personlig udvikling og bliver en del af en spændende afdeling, der over de kommende år forventes at vokse betydeligt.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Esben Linnet på 2026 3330, hvis du ønsker yderligere oplysninger på stillingen.
Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtale løbende. Vi skal dog senest have din ansøgning den 30. juni 2021.
Vi søger også projektledere med minimum fem års erfaring til vores offshore wind-afdeling. Du er derfor velkommen til at sende en ansøgning til dette i stedet. Her gælder samme ansøgningsfrist.
Klik på Søg stillingen Projektchef eller Projektleder for at sende din ansøgning.