Description
Er du uddannet indenfor træbranchen som tømrer, møbelsnedker eller lignende? Har du samtidig lyst til at udføre arbejdsopgaver på dækket? Så er du måske den person, vi søger til en ledig stilling i 4. besætning på en THETIS-klasse.
Om os
THETIS-klassen indgår i 1. Eskadre, Division 11, der bl.a. udfører opgaver i Nordatlanten. Enhedernes primære opgave er at udføre suverænitetshævdelse og overvågning i Nordatlanten. I opgavekomplekset indgår for eksempel søredning og fiskeriinspektion. Sideløbende med løsningen af de primære opgaver deltager enhederne i Division 11 jævnligt i øvelser i ind- og udland. For at vedligeholde og udbygge enhedens evner og beredskab afholdes løbende øvelser om bord.
Om stillingen
Stillingen er i dækssektionen, som består af en officer, en mellemleder og i alt syv konstabler.
Din primære opgave bliver at deltage i det daglige arbejde på dækket. Heraf vil en del af opgaven være vedligeholdelse af dæksmateriel, vagttjeneste på broen i form af udkig- og rorgængertjeneste. Du vil endvidere have til opgave at udføre forefaldende tømrerarbejde.
Du vil også få andre opgaver, der relaterer sig til skibets operative opgaver. Din funktion i skibets operative opgaveløsning vil hovedsaligt være indenfor området havaritjeneste, som for eksempel inkluderer røgdykning og lækstopning.
Om dig
Du skal have gennemført en grunduddannelse i Søværnet. Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i Søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start om bord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten Hæren eller Flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.
Du har en positiv tilgang til at arbejde på en enhed med et sejladsmønster, der tilsiger relativt lange perioder til søs (et togt har en varighed af cirka to måneder). Du er klar til at arbejde under de vilkår, der opstår når relativt mange mennesker skal arbejde sammen på begrænset plads på en platform, der påvirkes af de vejrforhold, som ofte opleves under sejlads i Nordatlanten.
Vi lægger stor vægt på besætningens fysiske og psykiske velvære og arbejder derfor aktivt med Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til besætningens banjermester SSG Søren Bülow telefon: 3067 0745.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK eller på tlf. nr. 7281 9171.
Ansøgningsfrist er 12. december 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er ledig og til besættelse hurtigst muligt
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover er to spændende landtjenestesteder underlagt 1. Eskadre: Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet, og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse og medic.