/*Menu hide on click outside*/
Published
5. November 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
Ballerup

Description

Er du orlogskaptajn (OK) eller kaptajnløjtnant (KL), og har du lyst til at arbejde med tværgående aktiviteter indenfor forretningsområdets kapacitetscentre, deltage i KAMA overordnede planlægning og deltage i testsejladser m.v. på de operative enheder?

Så har vi en spændende og udfordrende stilling som sagsbehandler i et stærkt team af

Kapacitetsmanagere og faglige sagsbehandlere i den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med tiltrædelse snarest muligt.

Om os

Den maritime division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse benævnes ”Kapacitetsansvarlig Maritim” eller blot KAMA. Vi er overordnet systemsansvarlige for alle Forsvarets maritime kapaciteter, herunder bl.a. ansvarlig for anskaffelses-, eftersyns-, vedligeholdelses- og modifikationsprojekter.

Forretningsområde Våben- og Elektroniksystemer (FOV) er en afdeling med ansvar for anskaffelse, drift og bortskaffelse af Søværnets våben- og elektroniksystemer.

Afdelingen består af 67 medarbejdere – heraf 8 Kapacitetsmanagere (KCM) - civile såvel som militære. Vi anskaffer nye materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, iværksætter materielmodifikationer – og i den sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne. Populært sagt er det os, der løfter materielansvaret fra ”vugge til grav”.

Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og uformelt arbejdsmiljø med et godt kollegialt samarbejde.

Om stillingen

Du vil blive placeret direkte under afdelingschefen, og i kombination med det øvrige stillingsindhold, fungere som militær operativ og teknisk rådgiver for chefen for forretningsområdechef våben og elektronik (FOV).

Arbejdet omfatter:

koordination indenfor forretningsområdet med selvstændigt ansvar for gennemførsel af tværgående aktiviteter inden forretningsområdets KCM’er - herunder testsejladser m.v.

KAMA FORACS repræsentant.

Koordination direkte med slutbrugerne af maritime systemer, herunder: planlægning af fælles aktiviteter, og aktiviteter hvor besætninger, maritime systemer eller skibsplatforme indgår.

Koordination med - og yde bidrag til - KAMA hovedplanlæggere.

Arbejdet kan desuden blandt andet omfatte:

Udarbejdelse af direktiver, bestemmelser mv. som grundlag for gennemførelse af tekniske-/systemkontrol jf. gældende bestemmelser for test af maritime systemer i forbindelse med levering til kunden (Søværnskommandoen).

Bistand til projektledere på maritime projekter samt evt. sagsbehandlere i håndteringen af arbejdsopgaver med udgangspunkt i sit kendskab til kunden,

Varetagelse af selvstændige projektopgaver eller eget projektejerskab.

Øvrige opgaver (efter CH FOV direktiver)

Arbejdet vil foregå i et alsidigt miljø og indebærer samarbejde med søværnets sejlende personale, eskadrer, leverandører og værksteder. Der må påregnes nogen rejseaktivitet, herunder - til tider sejlads - med søværnets enheder.

Om dig

Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis er, at du er selvstændig, proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver.

Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold uden at gå på kompromis med virksomhedens samlede opgavekompleks.

Derudover forventer vi, at du har kompetencer inden for maritim våben og elektronik, er god til kommunikation og at du evner at samarbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund.

Du kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.

Vi forestiller os derfor, at du er:

Søofficer (M331) med teknisk baggrund og erfaring fra sejlende tjeneste gerne som Våben- og elektronikofficer og suppleret med stabstjeneste indenfor det materielmæssige område. Er du søofficer med taktisk baggrund med en god teknisk forståelse, så imødeser vi også gerne din ansøgning.

Såfremt du er KL der ønsker at udvikle dig indenfor forretningsområdet kapacitetscentre vil der være mulighed for, at kombinere dette med afslutningen af en igangværende MMS.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele ansættelsesforholdet.

Er du kaptajnløjtnant og i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller andre relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Kontakt og ansøgning

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til overingeniør Bjørn Stege (CH FOV) på telefon 4171 0530, eller via mail: FMI-MA-CHV@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mailadresse FPS-BA-BS206@mil.dk

Ansøgningsfristen er den 24. november 2020, med forventet ansættelsesdato snarest derefter - efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe disse til en evt. samtale.

Forsvarsministeriet. Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive.

FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede

forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.