Description
Aarhus Havn søger to Havneassistenter til afdelingen Maritime Operations
Stillingerne
Du vil som havneassistent indgå i et team med havnens øvrige havneassistenter i en døgnbemanding, og vil organisatorisk være placeret under området Operations & Infrastructure.
Stillingerne omfatter:
3 faste nattevagter a 12 timer, hver uge
Kommunikation med skibe ved ankomst og afgang samt anvisning af liggeplads
Registrering af indtægtsgrundlag
Deltage i relevante opgaver i afdelingen
Varetage opsyn med havnen
Sejlads med lodsbåden og arbejdsbåd
Skibsassistent på bugserbåden
Trosseføring
Servicering af havnens kunder
Din profil
Vi forventer at du som minimum har duelighedsbevis i sejlads for erhvervsskibe, duelighedsbevis i motorpasning, ROC-certifikat, brandbekæmpelse i skibe samt medicinkiste. Derudover har du gyldigt certifikat som befaren skibsassistent og kørekort B.
Du er samarbejdsorienteret og en holdspiller, herunder agerer du serviceminded og udadvendt blandt forskellige interessenter, både på dansk og engelsk. Desuden har du bevist, at du kan bevare overblikket i pressede situationer og er vant til at arbejde med frihed under ansvar.
Aarhus Havn som arbejdsplads
Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn med markante markedsandele. Vi er en forretningsorienteret virksomhed i positiv udvikling, med en vækstorienteret strategi, hvor nøgleord som kundefokus, bæredygtighed og digitalisering er centrale parametre for havnens fortsatte udvikling og vækst.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og varierede arbejdsopgaver. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med frihed under ansvar og fokus på det, der skaber værdi for vores kunder.
Løn, pensions- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst mellem Lederne Søfart og Kommunernes Landsforening samt lokalaftale ved Aarhus Havn.
Vil du vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jens Vejse Møller på telefon 2060 3760.
Send din ansøgning med relevante dokumenter via vores online rekrutteringsportal.
Ansøgningsfrist er den 16. oktober 2020. Samtaler afholdes løbende.
Ansættelse snarest muligt.