Description
Er du god til økonomistyring, administration og udvikling heraf? Og har du lyst til at være en del af den daglige drift hos Naturstyrelsen Kronjylland?
Da en af Naturstyrelsen Kronjyllands medarbejdere har fået nye opgaver i forbindelse med etableringen af Naturnationalpark Fussingø, søger vi en forstfuldmægtig i en tidsbegrænset stilling på to år. Vil du arbejde med økonomistyring, planlægning og forvaltning på bl.a. bygningsområdet samt diverse forekommende opgaver ifht. natur- og publikumsforvaltning? Og har du lyst til at være del af et stærkt fagligt miljø præget af spændende opgaver i de kommende år? Så har vi måske jobbet til dig!
Opgaver og organisering
Naturstyrelsen Kronjylland er en af de 16 lokale arealenheder i Naturstyrelsen. Vi forestår en lang række opgaver knyttet til driften af de statslige skov- og naturarealer samt gennemførelse af natur- og friluftsprojekter m.v. Der er en bred vifte af samarbejdspartnere – kommuner, organisationer og borgere.
Naturstyrelsen Kronjylland har kontor på Fussingø vest for Randers, hvor vi har kontormæssigt fællesskab med en lokal enhed under Miljøstyrelsen, så der på arbejdspladsen samlet er omkring 65 kolleger.
Kerneopgaver
Du vil komme til at indgå i det team, som tager sig af stabsopgaverne.
Dit ansvar bliver primært administrativt, og dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Planlægning og budgettering.
Regnskab og budgetopfølgning samt tilknyttede systemer, procedurer m.v.
Kontakt til kunder og brugere.
Administration af kontrakter, aftaler m.v.
Løbende sagsbehandling vedrørende arealdrift, naturforvaltning m.v.
Din profil
Uddannelsesmæssigt har du en akademisk uddannelse med sigte på forvaltning af naturressourcer. Du må gerne have interesse for offentlig administration og have mod på at lære nyt.
Vi forventer, at du har erfaring med at arbejde selvstændigt i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere, og at du anvender din sunde dømmekraft, analytiske evner og en samarbejdende tilgang i opgaveløsningen.
Desuden vil vi lægge vægt på, at du:
Arbejder struktureret også når der er mange opgaver på samme tid.
Løser opgaver på et højt fagligt niveau med hurtigt aftræk.
Er i stand til at veksle mellem detaljen og overblikket.
Udtrykker dig klart og præcist både på skrift og i tale.
Er serviceminded og løsningsorienteret.
Vi tilbyder
Stillingen er tidsbegrænset til to år, men du får et stort selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver. Du vil sammen med dine kolleger på enheden komme til at løse opgaverne i et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone. Vi sørger for en god introduktion og oplæring indtil, du får større indsigt i opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV.
Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos skovrider Peter Brostrøm, tlf. 24 69 38 00.
Du kan læse mere om Naturstyrelsen på www.nst.dk.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
13. december 2020.
Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Naturstyrelsen forvalter Miljøministeriets cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturarealer. Naturstyrelsen gennemfører praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter - ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige. Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen og varetager drifts- og myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, maritim infrastruktur, klitfredning, strandbeskyttelse og varetagelse af statens højhedsret over søterritoriet. Vi befinder os på 16 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov.