/*Menu hide on click outside*/
Published
17. September 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
Copenhagen
Page Views
0

Description

Hundested Skole er en nytænkende, kreativ og progressiv folkeskole, med blandt andet egne skolehaver og maritime nyttehaver. Vi har en rig natur med hav, fjord, klitter, marker, skove og enge. Det er en stor og vigtig del af elever, pædagoger og læreres hverdag.

Skolens værdier er formuleret i seks pejlemærker, som vi udfolder og udvikler året rundt.

På Hundested Skole vil elever, lærere, pædagoger og forældre:

Udforske, begejstre, deltage, skabe, stræbe, erobre sammen!

Vores 85 medarbejdere er en blandet skare, men alle med et hjerte for skolen, lokalsamfundet og den enkelte elev. Vores 560 elever er skønne, sjove og nysgerrige, og vi arbejder altid med inklusion på dagsordenen.

Vi har en større gruppe medarbejdere, der skal på pension. I den forbindelse søger vi glade friske kollegaer, der kan være med til at gøre vores SFO endnu bedre og endnu mere levende.

På Hundested Skole har vi mange spændende projekter i gang i skolen. Vi har særligt udviklet os indenfor naturfagene (udeskole), teknologi, idræt og trivsel. Blandt andet arbejder vi med at udvikle os som rettighedsskole

Som pædagog i SFO har man også timer i skoletiden. Dels skoletimer sammen med en lærer og dels understøttende undervisning i indskolingen. Man er tilknyttet årgangsteams og har et tæt samarbejde med lærerne. Der er ugentlige teammøder til koordinering og forberedelse.

I SFO vil vi også gerne have et mere varieret tilbud, så vi er især på udkig efter kollegaer, der kan og vil arbejde med musik, drama, dans, idræt, håndværk/værksted og natur.

Så er du den pædagog, der brænder for et af disse områder, så er det dig vi mangler.

Praktisk

Stillingerne er på 31 timer om ugen og med tiltrædelse fra 1. november 2020 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne for Ny løn.

Du er velkommen til at kontakte Viceleder Tommy Frøslev på tlf.: 20 91 20 60 for at høre mere om stillingerne.

Ansøgningfrist den 28. september 2020 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler den 29. september 2020.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha
Are you sure you want to delete this file?
/