/*Menu hide on click outside*/
Published
7. July 2021
Expires
27. July 2021
Location
Denmark
Category
City
Frederikshavn
Page Views
9

Description

Fregatten Esbern Snare søger en ny medarbejder til stillingen som våbengast i Våben- og Elektronikdivisionen.Om osESBERN SNARE har base på Flådestation Frederikshavn og indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter - fra humanitær bistand til operationer øverst i konfliktspekteret. Division 22 har indenfor de seneste 5 år deltaget i internationale operationer i Middelhavet og Adenbugten. ESBERN SNARE har specifikt deltaget i anti-piratoperationer, den engelske øvelse Joint Warrior, live missilaffyringer i Nordnorge, ubådsøvelser ved Island, og sejlet i en af NATOs flådestyrker. Skibet og besætning har i 2020 endvidere deltaget i et træningsforløb ved det tyske center for ”Damage Control” og gennemført et omfattende træningsprogram i England, hvor hele skibet trænede internt og sammen med andre sømilitære enheder fra flere forskellige lande. ESBERN SNARE skal i slutningen af 2021 udsendes til ”Gulf of Guinea”, for at lave anti-pirateri operationer. I 2022 forventes det at ESBERN SNARE skal deltage i nationale og internationale øvelser, samtidig vil der også være mulighed for en indsættelse uden for Danmarks grænser.Du kan se og læse mere om skibet på vores Facebook side: www.facebook.com/hdmsesbernsnare.Om stillingenSom våbengast i våbensektionen vil du indgå i et team med syv menige kolleger, to sergenter og en officer. Alle sammen i alderen fra 22-55 år med vidt forskellige baggrunde. Tilsammen udgør i våbensektionen om bord på Esbern Snare.Dit arbejde vil bestå af daglig drift, vedligehold og fejlfinding på skibets håndvåben. Du vil sammen med dine kollegaer have mønstrings- og vedligeholdelsesansvar for håndvåben herunder TMG, LMG, Karabin (M/96) og pistol P320.Efterhånden som din erfaring og interesse vokser, vil der være mulighed for at få flere funktioner herunder skibsdykker, batterileder, helikopterredder og meget mere. Alt sammen noget som skal passes samtidig med at din primære opgave passes grundigt. Grundet det store ansvar er der store krav til at du er detaljeorienteret, går op i at levere gode resultater og at du tager dit arbejde seriøst.Vi kan tilbyde et alsidigt job med garanti for faglig såvel som personlig udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.Om digDu er ambitiøs og struktureret med personlig gennemslagskraft. Du er selvstændig, initiativrig og har overblik. Du har en grundlæggende teknisk interesse og er nysgerrig på systemernes sammenhæng og ikke mindst lysten til at arbejde.Der stilles ikke krav til en baggrund fra Søværnet da vi er fuldt indstillet på at vente på dig til du er færdig med Søværnets Basisuddannelse (SBU), som i populær omtale kaldes ”værnepligten”.Vi stiller høje krav til fleksibilitet og engagement samt din evne til at arbejde i et team såvel som selvstændigt. Du skal have overskud og altid være klar på at give en ekstra hånd, når det går stærkt.Kvalifikationer:Krav:Skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.Ønskelige krav:Søværnets basisuddannelse.Uddannelse på div håndvåben.Helbredskrav:Godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).Kan bestå Forsvarets Fysiske Test.Egnet til røgdykning.Er du i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer lever op til kravene, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)AnsættelsesvilkårStillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.KONTAKT OG ANSØGNINGHvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Våbenteknisk officer (VTO) på Esbern Snare, Kåre Schmidt på TLF +45 5126 7418 / +45 3016 9484.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@MIL.DK.Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Ansøgningsfrist er 23. juli 2021 og samtaler forventes afholdt uge 30. Stillingen er ledig fra 1. august 2021.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.OM 2. ESKADRE2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.