/*Menu hide on click outside*/
Published
10. November 2021
Location
Denmark
Category
City
Svendborg
Deadline
30. November 2021

Description

ORIS Tandlægerne Det Gule Pakhus i Svendborg leder efter en ny kollega. Vi søger nu en ambitiøs og engageret tandplejer til teamet

Ønsker du dig en arbejdsplads, hvor det faglige niveau er højt, hvor du vil få en stor rolle i behandlerteamet og hvor fleksibilitet er et nøgleord. Hvis ja, så er du måske den tandplejer, vi søger til videreudvikling af vores klinik.

Vi drømmer om en ny kollega, der møder patienter og kolleger med et smil, og som har forståelse for, at hverdagen skal fungere i et fællesskab. Vi stiller høje krav til niveauet på klinikken og vi vil gerne støtte dig i din fremtidige udvikling, og indfrielse af både dine og vores fælles ambitioner.

Har du fagområder, du særligt interesserer dig for, er mulighederne åbne i forhold til at blive endnu dygtigere. Vi investerer gerne i dig og din faglige udvikling.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et fagligt engageret team med – blandt andet – 4 tandplejerkollegaer
  • Et fagligt samarbejde med fokus på et højt fagligt niveau sammen med tandlæge pH.d. Mette Rylev
  • Mulighed for faglig udvikling, specialisering og sparring med kolleger både på vores klinik, men også på tværs af de øvrige 13 ORIS-klinikker og igennem vores ORIS Academy
  • En dagligdag med vægt på sparring ugentlige behandlermøder
  • En fleksibel hverdag – tilpasset dine familieforhold
  • Et klinikfællesskab med godt humør og masser af vidensdeling på tværs
  • En moderne klinik med moderne teknologisk udstyr, herunder TRIOS Scanner, Sirona units osv.

Om os

Hos ORIS Tandlægerne Det Gule Pakhus i Svendborg har vi fagligheden i højsædet og din hverdag vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og energisk miljø. Vores største fokus ligger på kvalitet og vores patienters tilfredshed. Dette vil du mærke helt fra første møde.
Vores klinik har en rar atmosfære, og her er alle velkomne.

Hos ORIS Tandlægerne Det Gule Pakhus i Svendborg vil vi gerne investere i dig og din faglighed, så har du ønsker om at specialisere dig inden for et bestemt område, så er mulighederne åbne. Vi finder det vigtigt at kunne tilbyde vores patienter så mange faglige ydelser som muligt på klinikken.

Vores team består af 6 tandlæger, 5 tandplejere (med dig), 6 klinikassistenter, hvoraf en har funktion som koordinator og 4 klinikassistentelever.

Klinikken ligger i lyse og behagelige rammer, på en fantastisk beliggenhed med udsigt over havnen i Svendborg.

Samtidigt er Svendborg og Sydfyn kendt for sin mageløse natur og maritime charme – et fantastisk udgangspunkt for at nyde livet efter endt arbejdsdag.

Læs mere om hvordan det er at være tandplejer hos ORIS Tandlægerne

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har høj faglighed og går ikke på kompromis med kvaliteten
  • Du har fokus på, at dine patienter får en professionel og tryg oplevelse på klinikken
  • Du har fokus på fællesskabet og er medvirkende til et godt arbejdsmiljø
  • Du har ambitioner og er drevet af udvikling
  • Du har erfaring fra privat praksis, men er du nyuddannet, skal du også være velkommen til at søge

Arbejdstider og tiltrædelse

Stillingen forventes at kunne være op til 33 timer om ugen og tiltrædelsen vil være snarest muligt og vi lukker for ansøgninger, når vi har fundet vores nye kollega. Se mere information her.

Ansøgning eller spørgsmål?

Hvis du har lyst til at blive en del af vores familie, hører vi gerne fra dig. Evt. spørgsmål rettes til tandlæge og klinikejer Michael Nørgaard på telefon: 4081 9521 eller klinikkoordinator Maria Buchhave på telefon: 6148 6656 eller mail: mm.dgp@oris.dk. Ansøgningen sendes til mm.dgp@oris.dk. Skriv venligst ”Tandplejer til Det Gule Pakhus” i emnefeltet, når du sender din ansøgning.

I forhold til persondataforordningen opfordrer vi til, at ansøgningen ikke indeholder oplysninger af fortrolig eller følsom karakter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner teamet fra Det Gule Pakhus

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com
Are you sure you want to delete this file?
/