/*Menu hide on click outside*/
Published
18. March 2022
Expires
7. April 2022
Location
Denmark
Category
City
Frederikshavn
Page Views
0

Description

Er du taktisk officer (TAO) i Søværnet og søger du nye udfordringer? Fregatten ESBERN SNARE skal i 2022 deltage i øvelse MJØLNER og til efteråret indgå i SNMG1. Du vil med ESBERN SNAREs aktivitetsprogram hurtigt kunne få erfaring inden for taktikker på fregatter, der vil styrke din fremtidige karriere i forsvaret.

Er svaret ja, er dette ønskejobbet for dig!
Om os

Fregatten ESBERN SNARE (ESSN) indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer. Division 22 har de seneste år været indsat i internationale og nationale operationer i Østersøen, Nordatlanten og senest indsat i Operation Meridian.

Som en af Søværnets kampenheder har vi stort fokus på de militære kernekompetencer og fokuserer meget på vores erfaringer fra Danish Operational Sea Training (DOST) ved Royal Navy’s Flag Officer Sea Training (FOST), som vi gennemførte i slutningen af 2020.

I Operationsdivisionen lægger vi stor vægt på indstillingen til det fælles projekt og viljen til at yde en ekstra indsats for hele tiden at blive bedre. Som TAO forventes det, at du går forrest i dette arbejde. Vi stiller store krav til os selv, når det kommer til energi og ansvarsfølelse, herunder for egen læring. Vi er stolte af vores skib og stolte af vores sektion. Vi har et godt samarbejde og omgangstonen altid behagelig. Vi sætter en dyd i at arbejdspladsen fungerer og at trivslen er i højsæde.

Vi har en stærk kultur ombord, der har rod i såvel Søværnets traditioner, som en høj faglig stolthed. Vi sætter en ære i at tage ansvar for vores fælles projekt og løse de opgaver, som vi pålægges, så godt og omhyggeligt som det overhovedet er muligt. Vi gør os umage.
Om stillingen

Du bliver en del af skibets operationsdivision og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets kampoperationer og øvelser. Du fungerer samtidig som taktisk rådgiver for skibsledelsen. Til søs er du leder af det vagtgående hold i skibets operationsrum, hvorfra du forestår den taktiske føring af enheden og eventuelt underlagte enheder.

Som Taktisk Officer Undervand (TAO-U) vil du fungere som enhedens subject matter expert (SME) inden for undervandskrigsførelse. Du vil være dybt involveret i opbygningen og varetagelsen af sea combat (SC) i samarbejde med leder kampinformation (LEKI) og operationsofficeren (OPO). Du vil være en del af anskaffelsen, implementeringen og evalueringen af Søværnets nye ASW systemer.

Udgangspunktet for den daglige tjeneste er fra basehavnen i Frederikshavn, men vi er naturligvis pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det. Som TAO vil du få udleveret en fjernarbejdsplads (FAP), når du møder ombord.

Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage kan forventes.

”Vi tilbyder”

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig

Du har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet. Det vil sige TAC 671, 672 og 673 samt VBC 671 og 672. Du har sejlende erfaring, enten fra mindre eller større enheder. Du sidder måske nu i en landstilling og har ønsket om at komme til søs igen. Du vil gerne have nye udfordringer og ønsker at deltage i vores team.

Du har talent og interesse for sømilitær taktik, stor vilje og lyst til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for dit tildelte fagområde.

Du sætter en ære i at opnå en faglig dybde inden for dit felt og accepterer ikke halve løsninger. Gør du det godt i stillingen, vil næste naturlige skridt være en stilling som Operationsofficer i Division 21 eller 22.

Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet.

Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant kan du ansættes i stillingen mod, at der indgås en uddannelsesaftale. Ansættelse og aflønning sker i så fald som premierløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KL Lars Kenneth Hansen, telefon 30 16 94 73 eller mail, 2E-ESSN-OPO@MIL.DK.

Alternativt OK Jan Niegsch, SCA-K-BEM01, telefon 72 85 75 21.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 10.04.2022. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt uge 15-16.

Stillingen er ledig til besættelse 01. juni 2022, eller efter aftale.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
OM 2. ESKADRE

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.

Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk