/*Menu hide on click outside*/
Published
15. June 2021
Expires
5. July 2021
Location
Denmark
Category
City
Denmark
Page Views
16

Description

Rohde Nielsen A/S er altid på udkig efter motiverede, initiativrige og dygtige styrmænd til vores flåde bestående af hopper dredgers (sandsugere), grab dredgers og multipurpose vessels.
Er du uddannet skibsfører eller sætteskipper, og har du tidligere erfaring indenfor offshore konstruktion, sandsugning eller PSV, så har vi muligvis en stilling til dig.
Det er bestemt en fordel, hvis du er DP Unlimited certificeret.
Det forventes at du lægger vægt på et godt og respektfuldt samarbejde i besætningen, at du ser fremad og er opsøgende samt proaktiv, når skibet skal indgå i nye projekter. Vi forventer at du, som navigatør er fagligt dygtig og hurtigt vil tilegne dig nye egenskaber, der kræves i vores branche.
Hos Rohde Nielsen A/S bliver du en del af en besætning i Skandinaviens største dredger-/entreprenørfirma, der opererer world-wide. Her får du rig mulighed for at bruge og udvikle dine navigatoriske kundskaber og manøvreevner i områder med megen trafik, tæt på land og i havne, hvor det meste af vores arbejde foregår.
Det er vigtigt, at du trives i en travl og vekslende hverdag, og samtidig er i stand til at bevare roen i perioder med højt aktivitetsniveau. Du skal være struktureret, omhyggelig og have god sans for detaljer og sikkerhed. Som entreprenørvirksomhed arbejder vi effektivt og går efter løsninger på en anderledes og utraditionel måde, hvor dynamik og innovation arbejder side om side for at sikre en tilfreds kunde.
Vi lægger vægt på, at alle vores medarbejdere, både til søs og på land, er motiverede, engagerede og tager ansvar - med fokus på sikkerhed, optimering og performance.
Som person er du positiv og indgår naturligt i teams. Ligesom du ikke er bange for at tage fat, og give en hånd med, hvor der er brug for det.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores rekrutteringsansvarlig Mark Holmstrøm på apply@rohde-nielsen.dk eller på telefon 3391 2507.

Related Jobs

Styrmand   Denmark
20. October 2020