/*Menu hide on click outside*/
Published
22. June 2021
Expires
12. July 2021
Location
Denmark
Category
City
Fredericia
Page Views
0

Description

Har du interesse for HR og/eller jura og kunne du tænke dig en mulighed for at komme ind i maskinrummet i ét af Danmarks store havneselskaber? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til vores hovedkontor i Fredericia. Vi har med vores udvikling taget en markant førerposition i havnesektoren, og vi oplever stor vækst, som gør hverdagen spændende og udviklende.Om jobbetSom studentermedhjælper skal du kunne arbejde 1-3 hele dage om ugen, dog med mulighed for fleksibilitet i eksamens- og ferieperioder. Du vil blive tilknyttet samt referere til vores Head of Legal & HR og vil hurtigt blive en fast del af afdelingen og tage stor del i de daglige opgaver. Du vil blive tildelt ansvar for nogle af de opgaver, du sidder med og skal derfor være parat til at tage udfordringen op.Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå afHåndtering af praktiske og administrative opgaver, som f.eks. håndtering af pre- og onboarding, planlægning af møder, indscanningsopgaver, informationssøgning mv.Løbende håndtering/opdatering af HR årshjulDeltagelse i processen omkring gennemførelse af trivselsmålingerUdarbejdelse af udkast til kontrakter, tillæg mv. (ud fra paradigmesamling)Udarbejdelse af udkast til diverse orienteringsskrivelser til medarbejdereDeltagelse i det praktiske arbejde omkring håndteringen af GDPR samt den kommende whistleblowerordningHåndtering af kontakt til forsikringsmægler i forbindelse med skadessagerOm digDu er en målrettet og dygtig studerende på et studie (på bachelor- eller kandidatniveau), hvor du har opnået kendskab og en forståelse for jura og/eller HR. Du kan eventuelt helt eller delvist have afsluttet dit studie.At fokusere på opgaverne og tage imod udfordringer er naturligt for dig. Vi forventer, at du har erhvervserfaring, er åben og har en selvstændig tilgang i forhold til varetagelse af mange forskelligartede opgaver. Desuden skal du være opsøgende og målrettet og samtidig få eksekveret på dine opgaver. Endelig er det afgørende, at du er nysgerrig, videbegærlig og trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.Som person er du åben og imødekommende, og er motiveret for at lære nyt om HR og jura gennem mange forskellige opgaver. Vi værdsætter fællesskab og vores virksomhedskultur er åben og fri, men respektfuld. Vi sætter derfor pris på dit gode humør og din lyst til at bidrage til en god og effektiv arbejdsplads med et godt fællesskab.Om ADP A/SADP ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn og varetager driften af Middelfart Trafikhavn. Alle havne har en unik central beliggenhed, gode logistiske betingelser samt internationale standarder hvad angår kapacitet og vanddybde. ADP varetager generel havnedrift og servicerer virksomheder og samarbejdspartnere med 360 graders løsninger inden for havneinfrastruktur, maritime services, udlejning samt lager og logistik.ADP udvikler i et joint venture med PFA Taulov Dry Port som et multimodalt transport- og logistikcenter i Taulov, der har en central beliggenhed tæt på havn, motorvej og jernbane. Gennem kobling af Fredericia Havn og Taulov Dry Port bliver området omdrejningspunkt for udvikling af moderne lager- og logistikfaciliteter, der understøtter fremtidens intelligente og multimodale transportløsninger.Vil du med ombord?Ansøgning, CV samt karakterbeviser behandles fortroligt og bedes sendt via knappen her på siden hurtigst muligt og senest d. 4. juli. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores Head of Legal & HR, Sabrina Iversen på siv@adp-as.dk eller tlf. 2969 2032. Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på LinkedIn og læse mere om os her.