/*Menu hide on click outside*/
Published
14. April 2021
Expires
4. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Esbjerg
Page Views
0

Description

Join a global leader – and help build a safer world
VIKING Life-Saving Equipment A/S med hovedsæde i Esbjerg er en globalt førende virksomhed inden for sikkerhedsudstyr og serviceydelser til det maritime marked og offshore-industrien. Som medarbejder er du med til at udvikle og producere rednings- og sikkerhedsudstyr, der anvendes til lands, til vands og i luften over hele verden.
Din arbejdsindsats kan være med til at redde liv
Som Shipping Coordinator bliver du en aktiv del af Shippingafdelingen på hovedkontoret i Esbjerg. Afdelingen betjener og servicerer vores distributionscentre i Esbjerg, Bulgarien og Thailand og har ansvaret for, at alle forsendelser nationalt og internationalt, håndteres efter gældende regler.
Med reference til Logistics Manager bliver du en del af et engageret team på 10 personer bestående af en blanding af speditører og shippingassistenter med forskellige specialer. Vi har et lærerigt miljø, hvor tingene går stærkt. Arbejdskulturen er fleksibel og uformel med ”højt til loftet”, god energi og en stærk holdånd.
Har du styr på forsendelser og kendskab til forskellige transportformer? Og kender du lidt til reglerne for ”farlig gods”, kan det være lige dig vi søger.
Primære opgaver
Konsolidere forsendelser til vores datterselskaber med skib, kurer, fly og bil
Kontakte speditører og de datterselskaber, som du får ansvaret for
Sørge for diverse daglige sendinger til Danmark og udlandet
Rådgive lageret i forbindelse med håndtering af farlig gods i henhold til gældende regler
Udfærdige tolddokumenter, farlig gods dokumenter, fakturere, opfølgning på igangværende aktiviteter, udarbejdelse af fragttilbud og volumen beregning
Der kan være mulighed for deltid - fx 30 timer om ugen, såfremt det ønskes.
Din profil
Du er uddannet shippingassistent eller speditør og har erfaring med ovennævnte opgaver. Arbejdsmæssigt er du grundig og med et godt overblik.
Du trives i et afvekslende og aktivt miljø, hvor du formår at holde fokus på både opgaverne og deadlines.
Godt kendskab til generelle eksportrutiner og procedurer
Den ideelle kandidat har erfaring med farlig gods reglerne. Det er dog ikke et must, da vi sørger for oplæring
Har du kendskab til SAP R3 er det en fordel, men ikke et krav
Da du kommer til at arbejde tæt sammen med andre afdelinger/kolleger, er det helt afgørende, at du er god til at kommunikere og samarbejde. Initiativ og selvstændig beslutningstagen, er ligeledes en del af din måde at arbejde på.
Du har gerne bopæl i Esbjerg området eller er vant til kørsel til/fra job.
Da vores koncernsprog er engelsk, har du gode sproglige færdigheder på både dansk og engelsk. Har du kendskab til andre sprog er det en fordel, men ikke et krav.
Under hensyntagen til Covid-19-restriktioner, kan der forekomme 5-10 rejsedage årligt.
Vi tilbyder
VIKING er en global arbejdsplads, hvor hovedparten af aktiviteterne retter sig mod udlandet. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og tilbyder unikke karrieremuligheder i en international organisation. Du får mulighed for at udvikle dig i et samspil med kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
Som VIKING-medarbejder har du mange fordele - ud over en varieret arbejdsdag. Dagligt serveres i kantinen en sund og veltillavet morgen- og frokostbuffet, vi har træningsfaciliteter, massør, frugtordning og et fælleshus, som kan benyttes til både private og arbejdsrelaterede arrangementer.
Søg stillingen
Grundet GDPR (General Data Protection Regulation) modtages alle ansøgninger online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen.
Vi holder løbende samtaler, fysisk eller virtuelt, i henhold til Covid-19-restriktioner og anbefaler at du sender din ansøgning og dit CV straks. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Venligst skriv i din ansøgning, såfremt deltid ønskes.
Tiltrædelse snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Global HR Business Partner Jane Simonsen på mobil 2542 8269.
Læs mere om VIKING på www.VIKING-life.com