/*Menu hide on click outside*/
Published
8. April 2022
Expires
28. April 2022
Location
Denmark
Category
City
Denmark
Page Views
5

Description

Vattenfall Vindkraft A/S har ansvaret for udvikling, etablering samt drift og vedligeholdelse af Vattenfalls vindmøller i Danmark. Til vor etablerede offshore vindmøllepark Kriegers Flak, søger vi derfor en tekniker.

Vindmølleområdet i Vattenfall er i øjeblikket inde i en kraftig udvikling med mange spændende projekter og store investeringer i de kommende år, hvilket betyder spændende, nye udfordringer for afdelingen.

Som tekniker skal du varetage alle opgaver vedrørende den daglige drift og vedligehold primært på de af vores vindmøller, der er placeret på Kriegers Flak i Østersøen, med siten placeret på Klintholm Havn.

ArbejdsopgaverDaglig fejlretning på møllerne.Planlægning, koordinering og gennemførelse af serviceopgaver.Planlægning og gennemførelse af ad-hoc opgaver.Fungere som koblingsleder i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Indkøb af reservedele og hjælpestoffer.Kontakt til leverandører.
Opdatering af vedligeholdelsessystemet.Forefaldne opgaver, så som vedligehold på udstyr og værktøj på land ved vejrlig
Teknikere på Kriegers Flak vil i de første 3 år arbejde i teams sammen med Siemens Gamesa’s teknikere og være under daglig ledelse af Vattenfall og Siemens Gamesa, som står for service og vedligehold.

Arbejdet udføres hovedsagelig i en turnus, hvor der arbejdes 7 dage i tidsrummet 7:00 til 19:30 og derefter holdes fri periode på 7 dage.
Du skal være indstillet på rejseaktivitet i begrænset omfang, hovedsageligt indenfor Danmark.

Kvalifikationer
Du har en teknisk/håndværksmæssig uddannelse indenfor el auto, lastvogn, landbrugsmaskiner eller maskinbranchen og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med drift og vedligeholdelse af vindmøller. Du er dygtig til fejlfindingsopgaver (el og maskinteknisk) og har evt. erfaring med hydrauliksystemer.
Du kan kommunikere på engelsk, skriftligt og mundtligt, og hvis du kan begå dig på tysk, vil det være en fordel. Desuden ser vi gerne, at du har kendskab til IT på bruger niveau.
Personlige egenskaber
Du er bevidst om din egen og andres sikkerhed og deltager aktivt i at forbedre eksisterende arbejdsgange og rutiner.
Du er socialt, teamplayer og en god kollega, også selvom det ikke lige går efter planen.
Vi arbejder i medstyrende teams i afdelingen, hvorfor det er en forventning, at du deltager aktivt i teamet og er med til at udvikle dette.
Som person er du åben og udadvendt og er i stand til at kommunikere åbent med såvel kollegaer som leverandører. Du er ansvarsbevidst og arbejder målrettet med opgaverne. Du formår at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger samtidig med at du indgår i det samlede team. Du bor inden for en times kørsel af Klintholm.
Du kan håndtere mange opgaver samtidigt og har viljen til at yde en ekstra indsats i pressede situationer.

Vattenfall tilbyder
Vi tilbyder et spændende job indenfor vedvarende energi i en virksomhed i kraftig vækst, hvor du vil få gode kompetente kollegaer og personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte Michael Vilhelmsen på telefon 27 87 50 91 eller Morten Skouboe på telefon 27 87 56 61, hvis du er har spørgsmål til stillingen.

Oplysninger vedr. rekrutteringsprocessen kan fås ved henvendelse til Chefkonsulent Jette Ingeberg på telefon 22 57 07 51

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV senest den 20. april 2022.

Ansøg online på denne side.

Energi er vores bidrag til øget livskvalitet – dag efter dag. Med flere end 20.000 ansatte tilbyder Vattenfall et bredt program af serviceydelser inden for el og varme til millioner af kunder i Nordeuropa. Også i vores fremtidige arbejde har vi brug for mennesker, der vil arbejde aktivt for vore kunder og et bæredygtigt samfund – mennesker som dig.