/*Menu hide on click outside*/
Published
9. February 2021
Expires
1. March 2021
Location
Denmark
Category
City
Frederikshavn
Page Views
0

Description

Har du mod på at prøve kræfter med ledelse af eksperter og samtidig være faglig sparringspartner for disse, hvor du samtidig får mulighed for at gøre en forskel for de operative enheder - Så er denne stilling måske lige noget for dig. Vi søger en seniorsergent til nyoprettet element for tidsstyring ved Søværnets Center for Administration.Om osSøværnets Center for Administration (SCA) servicerer Søværnets myndigheder, skibe og personel inden for det samlede administrative område. SCA består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i hhv. Frederikshavn og Korsør med i alt 38 medarbejdere. Fra ultimo marts 2021 vil hver SCA afdeling være inddelt i fire elementer; Administration, Bemanding, Personale og Tidsstyring.Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Samtidig anerkender, anvender og kompetenceudvikler vi vores medarbejderes faglige og personlige kvaliteter med fokus på vores kerneopgaver.Om stillingenDu skal fungere som daglig leder for tidsstyringselementerne i Frederikshavn og Korsør, hvor din rolle bliver at understøtte elementernes dygtige Tidsadministratorer med faglig rådgivning og sparring i forhold til deres ansvarsområder:ArbejdstidsstyringRegistrering og controlling i tidsstyringssystemet samtPCP lønsumsstyring.Derudover er en væsentlig opgave for SCA tidsadministratorer at støtte Søværnets myndigheders lokale disponenter og tidsadministratorer. Det er et område, som du også vil blive involveret i herunder at komme med oplæg til, hvordan SCA bedst muligt får formidlet opdatering af processer og procedurer til myndighedernes disponenter og tidsadministratorer.Foruden ovenstående opgaver vil du også skulle varetage rollen som SCA/Søværnets repræsentant i diverse fora, oprettet i forbindelse med implementering af Forsvarets tidsstyringssystem, herunder være i dialog med øvrige styrelser vedrørende området.Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, hvor samarbejde, tillid, positiv tilgang og nytænkning udgør fundamentet i stillingen. Du får i høj grad mulighed for at sætte dit eget præg på elementet og ikke mindst udførslen af de daglige opgaver. I det daglige vil du referere til SCA næstkommanderende.Stillingen kan varetages fra enten Korsør eller Frederikshavn og du må i den forbindelse påregne nogen rejseaktivitet i forhold til at skulle yde støtte til tidsstyringselementerne på begge geografiske lokationer.Om digDu har en professionel indstilling til arbejdet og lyst til at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og er i stand til at have flere bolde i luften på samme tid. Du har lyst til at lede faglige eksperter både tæt på og på distancen, have et tæt samarbejde med andre værns administrative fællesskaber og forsvarets øvrige styrelser. Din kommunikation er tydelig og let forståelig mundtligt såvel som skriftligt.Det er en fordel, at du har et solidt kendskab til arbejdstidsbestemmelser såvel som Forsvarets tidsstyringssystemer. Det er vigtigt, at du udviser en lyst og et engagement i forbindelse med den løbende udvikling af tidsstyringselementet ved SCA, samt vores relationer til søværnets øvrige myndigheder.Som menneske er du fleksibel, og har et godt helheldssyn. Du forstår, hvordan tingene hænger sammen - også på tværs af organisationen. Da du skal arbejde sammen med mange forskellige grupper, er det vigtigt, at du forstår værdien af et godt samarbejde og i den gode konstruktive samtale. Du skal være klar til, at håndtere uforudsete opgaver, som du selv skal prioritere med udgangspunkt i din fleksible, pragmatiske tilgang til arbejdsopgaverne. Du formår at sætte retning og koordinere indsatsen, så resultaterne nås til rette tid.Vi tilbyder en faglig kompetent arbejdsplads, gode kollegaer og gode relationer. Vi tilbyder plads at du kan udvikle dig i dit eget tempo. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du i høj grad får indflydelse på dine arbejdsopgaver, dine prioriteringer og dit tidsforbrug. Vi understøtter en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.AnsættelsesvilkårStillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn eller Korsør.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.KONTAKT OG ANSØGNINGNærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til næstkommanderende ved SCA OK Kenneth Flagmand Olsen, tlf. 72857503 eller mail SCA-F-CH@MIL.DK.Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@MIL.DK.Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.Ansøgningsfrist er 21. februar 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. april 2021.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.OM SØVÆRNSKOMMANDOENSøværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.