/*Menu hide on click outside*/
Published
10. May 2021
Expires
30. May 2021
Location
Denmark
Category
City
Svendborg
Page Views
7

Description

god karrieremulighed i innovativ teknisk virksomhed
Vil du være programmør i en virksomhed med masser af udfordringer og mulighed for at arbejde med nytænkende automationsløsninger? Vil du udvikle mange forskellige typer af maskiner, så vi fortsat kan følge med vore kunders ønsker? Og er du maskinmester eller el-ingeniør, med god erfaring i PLC programmering? Så er det måske noget for dig at blive programmør hos SH Group A/S.
SH Group leverer individuelle og serieproducerede automationsløsninger til elektriske og hydrauliske maskiner til hele verden indenfor marine -, offshore - og wind. Vores kunder er i vækst, og vi ønsker derfor at udvide organisationen med endnu en programmør.Vi tilbyder dig

Med direkte reference til afdelingschefen, og i tæt samarbejde med resten af vores store teknikerstab, bliver du ansvarlig for at programmere, opstarte og indkører vores udstyr, så det virker optimalt og kan udbygges i fremtiden. Du skal udarbejde funktionsbeskrivelser, testprocedurer og testspecifikationer, og sikre en modulær og logisk programmering, samt udarbejde dokumentation.Lidt om dig som person

Du har en rigtig god procesforståelse og er en god kommunikator. Du har lyst til at udvikle dig indenfor programmering af maskinanlæg, og du er klar til at arbejde i en ambitiøs kultur i en koncern med en samlet omsætning på 300 mio. kr, hvor der fokuseres på innovation og kvalitet. Du gør, hvad du siger, holder aftalte deadlines, og du skaber tillid i afdelingen.
Som person har du et meget højt engagement, og du brænder for at vise resultater. Du forstår værdien af at være hands-on, og reagere hurtigt i hverdagen. Samtidig kan du fastholde fokus på langsigtede projekter, så vi sikrer en kontinuerlig teknisk udvikling parallelt med at projekter leveres til tiden, indenfor den afsatte økonomiske ramme.
Du skal have erfaring med PLC programmering, og du er uddannet som maskinmester eller el-ingeniør. Du lægger stor vægt på kvalitet, og bruger ubesværet engelsk i både skrift og tale. Du mestrer MS Office. Programmeringsmæssigt kender du sikkert til programmering af PLC i ST, Ladder samt funktionsblokke. Derudover har du kendskab til SCADA og field bussystemer.Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.
Programmering ifm. service og opdateringer hos kunderne
Test af løsningerne i samarbejde med kolleger
Deltage i IAT/FAT sammen med kolleger ift. slutkunden
Evt. commissioning hos kunden, herunder eventuel tilpasning af program on-site
Programmering på projekter i samarbejde med projektledere
Sparring med kolleger og samarbejdspartnere om projekter
Udvikling af vores programmeringsstandarder i samarbejde med kolleger i teknisk afdeling
Vores forventninger til dig er bl.a.
Maskinmester, el-ingeniør eller tilsvarende uddannelse/erfaring
Faglig erfaring med programmering af PLC er et ufravigeligt krav
Gerne lidt erfaring fra lignende stilling i den maritime/offshore branche
Gerne lidt erfaring fra undervisningssektoren eller konsulentvirksomhed
Effektiv og professionel person med ambitioner og gennemslagskraft
Kendskab til programmering af PLC og field bussystemer (PROFI Bus/Net, CAN Bus, Powerlink)
Kendskab til SCADA
Gerne erfaring med Siemens, B&R m.fl.
Kan gennemskue hele projekter fra ide til idriftsættelse, og dokumentation
Dansk og engelsk i både skrift og tale på rapportskrivningsniveau
Bruger af MS Office: Word, Excel og PowerPoint
Have offshore certifikat eller forudsætning for, at du kan få det
Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer.
For yderligere oplysninger kontakt vores organisationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorling, på telefon 2332 5825.
Ansøgningsfrist: løbende
Alle ansøgninger behandles fuldt fortroligt.
SH Group A/S er en førende international virksomhed inden for udvikling, produktion og servicering af hydrauliske og mekaniske systemløsninger til marine-, offshore-, og industrisektoren, og har datterselskaberne Sepro™, NorCrane™ og Xervo™, ligesom vi har kontor/repræsentation flere steder i verden.
SH Group A/S blev grundlagt i 1974 og beskæftiger i dag ca. 250 kvalificerede medarbejdere på hovedafdelingen i Svendborg og vores andre afdelinger verden over. Vi har en meget omfattende in-house produktion, som gør at vi kan håndtere hele værdikæden ifm. maskinproduktion selv.
Vores automationsløsninger og el-tavler bliver brugt i hele verden, og vi er i alt ca. 30 automations- og elmedarbejdere, hvoraf 10 er i engineering.

Related Jobs

20. December 2020
3. December 2020
Software Engineer   Denmark
29. November 2020
27. November 2020
E&I Engineer   Norway
27. November 2020