/*Menu hide on click outside*/
Published
19. December 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
South Denmark
Page Views
9

Description

Vil du være med til at styrke og udvikle Svendborgs byer og lokalområder? Kan du arbejde analytisk og strategisk og samtidig udvikle og skabe sammen med borgere? Så er her muligheden for at bidrage til at vores landsbyer og lokalområder indfrier deres unikke og store potentialer.

Vi søger en ny kollega til en nyoprettet stilling som lokalområdeplanlægger i Svendborg Kommune.
Som planlægger med fokus på lokalområdeudvikling, skal du være med til at sikre, at udviklingen sker med respekt for Planstrategiens vision:
I Svendborg Kommune skaber vi tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten vi bor, arbejder eller besøger Svendborg.
Vi ønsker at udvikle kommunen med omhu og omtanke i alt hvad vi gør – og med udgangspunkt i Svendborg Kommunes særlige by- og landsbymæssige muligheder, den maritime historie og de landskabelige kvaliteter.”

Som medlem af den internationale Cittaslow-bevægelse, har vi forpligtet os på at planlægge og udvikle vores kommune med udsyn og omtanke og med fokus på vores egns lokale særpræg.
Byrådet i Svendborg har med den seneste budgetaftale lagt sporene for en ambitiøs udvikling af Svendborg Kommune, med en ligelig fordeling mellem land og by. Det forfølger vi ved at arbejde for at sikre de bedst mulige vilkår for kvalitet og mangfoldighed i den fysiske udvikling. Både i Svendborg By, men i lige så høj grad lokalområderne.
Det er et stort politisk ønske, at de mange aktive lokalområder i Svendborg Kommune understøttes, så de store lokale potentialer forløses. Det kan direkte aflæses i det seneste budgetforlig, hvor der via forskellige puljer, er afsat mere end 10 mio. kr. årligt over de kommende fire år.Om stillingen
Som lokalområdeplanlægger i Plan og Udvikling får du til opgave at varetage det strategiske arbejde med udviklingen af Svendborg Kommunes levende lokalområder i et tværfagligt samarbejde med øvrige planlæggere og udviklingskonsulenter.
Blandt opgaverne er:
Strategisk lokalområdeudvikling - du skal være med til at udvikle nye metoder til kortlægning, analyse og strategi for udviklingen af lokalområderne.
Lokale udviklingsplaner – du får ansvar for udviklingen af lokale udviklingsplaner for de mange levende lokalområder. Planerne skal fungere som potentialeplaner, der skal være med til at styrke lokalområdernes visioner og ønsker til den fremtidige udvikling i deres område.
Kommuneplanlægning – du skal bidrage til udviklingen af de strategiske mål og retningslinjer for arbejdet med lokalområderne.
Landsbyfornyelse – Svendborg Kommune har netop igangsat arbejdet med en landsbyfornyelse i regi af byfornyelsesloven, der b.la. skal arbejde med områdefornyelse. Du får en central rolle i forhold til udviklingen og udmøntning af områdefornyelsen.
Derudover skal du understøtte og forankre det generelle arbejde med lokalområderne, både internt i Plan og Udvikling og de øvrige fagområder.
Der er tale om en nyoprettet stilling og opgaverne er derfor ikke entydigt defineret, så du skal derfor også forvente at være med til at forme og præge stillingens indhold.Om os
Du bliver en del af afdelingen Plan og Udvikling, der arbejder med byplanlægning i alle dens mange afskygninger - fra udviklingsplaner til lokalplaner. Afdelingen arbejder med mange tværgående indsatser, strategier og planer, og spiller en central rolle i udviklingen af Svendborg.
Plan og Udvikling er en ”ung” afdeling, med en skøn blanding af erfarne kræfter og mange nye ansigter, som er kommet til den senere tid. Fagligheden og engagementet er højt og vi skaber en afdeling hvor trivsel og opgaveløsning hænger sammen. Som ny kollega får du derfor også gode muligheder for at præge afdelingens udvikling.
Afdelingen er præget af en uformel, men professionel tilgang til opgaverne, som løses i tæt dialog med kolleger, borgere, erhvervsliv, interessenter og politikere. Vi har en flad struktur og lægger stor vægt på, at der er kort fra beslutning til handling.
Vi baserer vores samarbejde på tillid og vi synes helt grundlæggende, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Plan- og Udvikling er en del af direktørområdet Miljø og Teknik.Om dig
Du har en akademisk uddannelse som fx arkitekt, landskabsarkitekt, geograf, urban designer eller tilsvarende byplanfaglig uddannelse. Derudover har du formentlig erfaring med arbejdet i en politisk organisation, borgerinddragelse, procesledelse og facilitering. Endelig forventer vi, at du har kendskab til lokalområdeudvikling i form af fx områdefornyelse, kommuneplanlægning, lokalplanlægning el. lign.
Vi lægger vægt på at du er initiativrig og selvstændig. Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt og at du fremtræder troværdig og anerkendende i samarbejdet med både borgere og erhvervsliv.
Vi ved godt, at du ikke kan det hele, men vi forventer, at du er stærk på flere af ovenstående kompetencer og har lyst til at udvikle dig på de øvrige.Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation. Hos os er der mulighed for hjemmearbejdsplads og flextid.
Du får arbejdsplads på Frederiksø, på havnen ved Svendborg by. 2 minutters gang fra stationen.
Svendborg Kommune har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi har teatre, museer, selvgroet kultur, rigt foreningsliv og folkeskoler i top med særligt fokus på bevægelse og sport.
Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i kommunens landsbyer og landdistrikter.Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Anders Tang Kjærved på telefon 5168 8131 eller byplanlægger Zacharias Olesen på 3017 5064. Alle henvendelser behandles fortroligt.Ansøgningsfristen er mandag den 11. januar 2021.
Vi afholder første samtale tirsdag den 19. januar og forventer at afholde anden samtale den 25. januar.
Tiltrædelse er den 1. marts 2021.

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha
Are you sure you want to delete this file?
/