/*Menu hide on click outside*/
Published
8. October 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
Copenhagen
Page Views
5

Description

Kan du jonglere med både ministerbetjening og regelarbejde på fagligt komplekse områder? Og trives du med at arbejde på et område, hvor der er stor politisk bevågenhed og medieopmærksomhed, og hvor du kan gøre en forskel? Så er du måske vores nye kollega.

Om kontoret

Du bliver en del af Kontoret for Vand og Hav i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Kontoret beskæftiger sig med politiske, juridiske og naturfaglige opgaver vedrørende regulering af vandmiljø og havmiljø. En stor del af opgaverne vedrører implementering af EU's vandrammedirektiv, havstrategidirektiv og IMO’s (FN’s søfartsorganisations) regelsæt. Kerneopgaverne i kontoret er at skabe klare beslutningsgrundlag, udarbejde solide regelgrundlag og strategier, deltage i internationale forhandlinger og lave ministerbetjening i forhold til kontorets områder.

Arbejdsopgaver

Kontoret søger en jurist, der trives med både juridiske og politiske opgaver på det marine område. Du får en central rolle i forhold til kontorets regelværk og får bl.a. ansvaret for udarbejdelsen af lovforslag og bekendtgørelser i kontoret samt relevante juridiske analyser på det marine område. Du varetager også ministerbetjeningsopgaver og indgår i forskelligt tværgående arbejde.

Du vil på dine fagområder blive den danske repræsentant i internationale arbejdsgrupper f.x i EU, i de regionale havkonventioner HELCOM (Østersøen) og OSPAR (Nordsøen) samt FN’s Søfartsorganisation, IMO.

Din profil

Du uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med skarpe juridiske kompetencer samt erfaring med implementering af international regulering. Du skal have lyst til udfordringer og at arbejde på et område med politisk bevågenhed og medieopmærksomhed.
Vi lægger vægt på, at du:

Har erfaring med regelarbejde og lyst til ministerbetjeningsopgaver og tværgående arbejde.

Er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver.

Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde med fagligt komplekst stof sammen med andre faggrupper.

Kan tænke i helheder og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt.

Kan skære problemstillinger til og formidle fagligt kompliceret stof til beslutningstagere.

Kan arbejde på engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Herudover håber vi på, at du har:

Kendskab til regulering af havmiljøet.

Kendskab til arktiske forhold.

Kendskab til maritim regulering, herunder arbejdet i IMO.
Vi tilbyder dig:

Et interessant og udviklende arbejde, hvor du kan gøre en forskel for havmiljøet.

Opgaver, der spænder fra regelarbejde til internationalt arbejde og politikudvikling.

En hverdag, hvor både det juridiske og naturvidenskabelige grundlag er i fokus.

Spændende og komplekse arbejdsopgaver, som der er politisk interesse for.

Et engageret og velfungerende arbejdsmiljø med fagligt dygtige kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive aflønnet som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Herudover kan der forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljø- og Fødevareministeriets departement, Holmens Kanal 42, København K.

Der vil i mindre omfang være tjenesterejser forbundet med stillingen.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at ringe til teamleder Bertram Tobias Hacke på tlf. 9358 8243 eller kontorchef Katrine Nissen på tlf. 2073 3505.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse senest den 19. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43. Aftenen inden ansættelsessamtalen skal der løses en case derhjemme af en times varighed.

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha
Are you sure you want to delete this file?
/