/*Menu hide on click outside*/
Published
14. September 2021
Expires
4. October 2021
Location
Denmark
Category
City
Esbjerg
Page Views
0

Description

JOIN VIKING - and save lives for a living
VIKING Life-Saving Equipment A/S er global markedsleder inden for maritime og offshore sikkerhedsløsninger. Vi leverer og servicerer sikkerheds- og brandslukningsudstyr til passager- og fragtskibe, offshore installationer, fiskeriet, søværnet, helikopteroperatører, brandvæsner og fritidssejlere over hele verden.
Til afdelingen for Personal Protective Equipment (PPE) søges en selvdreven Business Process Engineer, som har lyst til at være en aktiv del af VIKINGs digitaliseringsrejse.
PPE segmentet varetager alle funktioner vedrørende VIKINGs program af redningsdragter, redningsveste og branddragter. Produktionen foregår dels i Esbjerg, dels på fabrikker i Asien, Østeuropa og USA.
Som Business Process Engineer vil du varetage følgende opgaver:
Digitalisering af forretningsprocesser
Optimere processer i ERP systemet
Projektstyre udvikling og implementering af nye IT-applikationer
Supportere og optimere eksisterende IT-applikationer
Koordinere mellem forretningen og IT-afdelingen
Deltage aktivt i den løbende strategiudvikling for PPE segmentet
Deltage i tværorganisatoriske IT-projekter
Vi anvender følgende 3 hovedplatforme; SAP som ERP-system, ServiceNow samt Microsoft Office 365. Hvis du har erfaring med disse systemer og interfaces mellem dem, vil det være en fordel.
Din profil
Vi har brug for at styrke vores digitale indsats og søger derfor en teknisk orienteret profil. Den ideelle person har erfaring med ovennævnte områder og kommer gerne fra IT- og/eller SAP miljøet. Optimalt har du en digital uddannelse med i bagagen også, men ikke et krav.
Du er udadvendt og har let ved at kommunikere på alle organisatoriske niveauer. Da vores koncernsprog er engelsk, har du gode sproglige færdigheder på både dansk og engelsk.
Du er omstillingsparat og vant til at navigere i et farvand med skiftende opgaver. At skabe struktur og få opgaver afsluttet på et højt kvalitetsniveau, er noget du er god til. Og når deadlines kræver det, er du klar til yde en ekstra indsats.
Geografisk bor du i Esbjerg området - alternativt er du vant til at pendle dagligt t/f job. Har du bopæl udenfor området, må det gerne fremgå af din ansøgning, om du ønsker at flytte til området. Når verdenen igen bliver normaliseret, skal du forvente 0 - 10 globale rejsedage om året.
Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende og afvekslende job med både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende miljø, der byder på moderne teknologi og samspil med kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
Vi giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt – og derfor investerer vi i vores medarbejdere og tilbyder unikke karrieremuligheder i en international organisation.
Som VIKING-medarbejder har du mange fordele ud over en varieret arbejdsdag. Dagligt serveres i kantinen en sund og veltillavet morgen- og frokostbuffet, vi har træningsfaciliteter, massør, frugtordning og et fælleshus, som kan benyttes til både private og arbejdsrelaterede arrangementer.
Søg stillingen

Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen. Ansøgninger læses løbende og vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning og CV snarest. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Global HR Business Partner Jane Simonsen på mobil 2542 8269.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Læs mere om VIKING på www.VIKING-life.com

Related Jobs

19. December 2020
19. December 2020
19. December 2020