/*Menu hide on click outside*/
Published
16. September 2021
Expires
6. October 2021
Location
Denmark
Category
City
Kastrup
Page Views
7

Description

Rescue & Firefighting (RFF) sikrer beredskabet i Københavns Lufthavne A/S (CPH), hvor vores hovedopgave er brand- og redningsindsats ved flyhændelser, ulykker og andre akutte opgaver i lufthavnen.
Vi deltager efter anmodning i kommunale og statslige beredskabsopgaver uden for lufthavnens afspærrede område, og vores søredningstjeneste løser opgaver fra lufthavnens egen redningshavn i samarbejde med Forsvaret (JRCC).
Vores vigtigste opgaver er at sørge for, at vores passagerer og alle andre, der færdes i lufthavnen, får en god oplevelse – også i krisesituationer.
Krav
For at komme i betragtning til den ledige stilling, skal du have en gyldig Funktionsuddannelse, Indsats- og meget gerne Brandmand-Fly uddannelsen
Du skal have flere års praktisk erfaring som brandmand og det vil være en fordel, hvis du også har arbejdet som eks. ambulanceredder eller har praktisk erfaring indenfor det maritime.
Der stilles store krav til flybrandmænds formåen og du skal derfor have lyst til løbende at blive videreuddannet for fortsat at kunne leve op til kravene. Du skal årligt gennemgå vedligeholdende uddannelser og certificeringer, der inkluderer tests og prøver.
Som person skal du bidrage til det særlige fællesskab, du bliver en del af. Vi tilbyder en stor grad af selv- og medbestemmelse, hvilket kræver, at du er ansvarsfuld, selvstændig og handlekraftig.
Du skal ubesværet kunne føre en samtale på engelsk og førerbevis i kategori B og C er ligeledes en forudsætning for jobbet.
Din ansættelse er betinget af, at du kan fremvise en straffeattest uden anmærkninger og blive sikkerhedsgodkendt af Politiet.
God fysisk form
Jobbet som brandmand kræver, at du er i rigtig god fysisk form. Du skal bl.a. kunne svømme 200 meter uden besvær og kunne løbe 2400m på under 12 minutter.
Din ansættelse er betinget af, at vores korpslæge kan godkende dig til operativ tjeneste og at du kan bestå den årlige fysiske test.Du motiveres af en afvekslende hverdag
Du har mulighed for at blive underviser/instruktør ved vores akademi (CARFA), som er uddannelsessted for flybrandmænd fra hele verden. Når trafikafviklingen er truet af eks. snevejr, har du mulighed for at blive en del af snerydningsteamet som supporter, ligesom du også kan blive supporter for Wildlife Control.Stolte brandmænd venter på en ny engageret kollega
Rescue & Firefighting består af 89 engagerede medarbejdere.
Du bliver tilknyttet et fast vagthold, bestående af 16 kolleger. Vi arbejder i 24-timers vagter fra kl. 08.00 – 08.00 og dit vagthold har vagt hver 4. døgn.
Stig ombord på din nye karriere
Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 30. september 2021.Du skal bestå en fysisk test, som bliver afholdt den 7. oktober 2021 i tidsrummet mellem kl. 08:00-16:00. Jobsamtaler afholdes den 8. oktober 2021 i tidsrummet mellem kl. 08:00 og kl. 16:00.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, skriv gerne en mail til Indsatsleder: René Holm på rene.holm@cph.dk
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så skriv gerne til HR Rekruttering på job@cph.dk. Send din ansøgning direkte ved at klikke på “søg stilling” nedenfor.
Se mere på cph.dk/om-cph/job
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i CPH på vores hjemmeside www.cph.dk/om-cph/job
Om Københavns Lufthavne A/SVi skaber rammerne, så du kan lykkes.I CPH er arbejdsdagen både udviklende og afvekslende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper kolleger, uanset om de arbejder i CPH eller i en af de mange andre samarbejdspartnere i Lufthavnen. Der er fleksible arbejdsvilkår, fokus på trivsel, en god kantine og andre medarbejdergoder, som ex gode rabatter.
CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.
Vi skaber værdier sammenSiden 1925 har vi udviklet lufthavnen i takt med de konstante forandringer, der sker i verden omkring os. Det gælder også nu, hvor vi skal skabe fremtidens Lufthavn, som binder Danmark sammen – og bringer verden tættere på os alle sammen.
Vi bidrager til, at rejser og fragt af varer skaber økonomisk vækst og arbejdspladser. Samtidig har vi blikket fast rettet mod at omstille lufthavnen til mere bæredygtig drift og nye brændstoffer, der gavner klimaet. Det sker i tæt samarbejde med vores passagerer, partnere og omgivelser og med respekt for det lokalsamfund, vi er en del af.
Derfor har vi brug for de allerbedste kræfter på holdet. Vi håber, du vil være med.
Let’s travel together to a better tomorrow
Om CPHCPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. I tæt samarbejde med myndigheder og kunder er opgaven at styrke Danmarks tilgængelighed til verden, fremme den bæredygtige rejse og yde den bedst mulige service til passagerer, flyselskaber og de mange virksomheder, der opererer i CPH.