Description
Fysioterapeutuddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) søger lektor/adjunkt til en fast stilling, 30 timer ugentlig pr. 1. februar 2021.
Vil du som underviser være med til at uddanne fysioterapeuter til fremtidens sundhedsvæsen?
Fysioterapeutuddannelsen kan tilbyde ansættelse i et engageret, fagligt udviklings- og undervisningsmiljø. Underviserne er organiseret i et team med et godt kollegialt samarbejde og høj grad af faglig og pædagogisk videndeling. Fysioterapeutuddannelsen vægter kontakten til de studerende og praksis højt. Fysioterapeutuddannelsen har endvidere forsknings- og udviklingsprojekter med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Hovedopgaven er undervisning i fysioterapeutiske fag på professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi.
Lektoren/adjunkten skal derfor have brede kompetencer i forhold til undervisning i de fysioterapeutiske fag og til at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Fysioterapeutuddannelsen har behov for undervisere, som kan undervise og vejlede indenfor:
Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering og behandling, herunder bevægelses- og funktionsundersøgelse
Fysioterapiteori og –metode, herunder motorisk- og postural kontrol og neurologisk fysioterapi
Genoptræning og rehabilitering
Bachelorprojekter
Tværprofessionelle fag
Innovation og velfærdsteknologi
Den nyansatte lektor/adjunkt vil få en grundig introduktion og vejledning i relation til undervisnings- og arbejdsopgaverne.
Ansøgningen skal tydeliggøre, hvilke af de angivne fag, som ansøgeren har kompetencer og ønsker til at undervise i.
Fysioterapeutuddannelsen forventer, at ansøger
er uddannet fysioterapeut
har en relevant kandidatuddannelse eller en masteruddannelse eller en Ph.d. uddannelse
har erfaring med undervisning på bachelorniveau og /eller efter- og videreuddannelsesniveau
har lyst og interesse for pædagogisk og fagligt arbejde sammen med studerende og kolleger
har en bred, alsidig, klinisk og praktisk erfaring som fysioterapeut
kan arbejde selvstændig og resultatorienteret
kan indgå i såvel monofaglige som tværfaglige undervisnings- og samarbejdsrelationer
kan indgå i udvikling af undervisning og kan indgå i UCL´s forsknings- og udviklingsprojekter
kan arbejde innovativt og gøre brug af digitalt didaktik i undervisningen
har interesse for innovation og velfærdsteknologi
har erfaring med og interesse for rygområdet
Ansøgningen vil blive behandlet på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerens faglige og personlige kvalifikationer.
Ansættelse
Ansættelsen sker pr. 1. februar 2021 og er på 30 timer i gennemsnit pr. uge.
Du vil blive ansat på Fysioterapeutuddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som er beliggende på Campus Odense, Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M. Du vil refere til uddannelseslederen for Fysioterapeutuddannelsen i Odense.
Du vil blive ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.
Hvis du har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb jf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Er du lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes stillingsstruktur fra 2013, sker ansættelsen som lektor.
Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen (CVU-stillingsstrukturen), kan sammen med deres ansøgning vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse i henhold til Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner, kapitel 5. Du skal sammen med din ansøgning til vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse på maksimalt 8 sider sammen med en redegørelse for sine kompetencer med henvisning til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, der vedrører kompetence til at arbejde med forskning- og udvikling. I forbindelse med evt. ansættelse igangsættes en bedømmelsesproces.
Mere at vide
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Birgitte Ebbe Mathiesen på tlf. 24527407 eller bema2@ucl.dk
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 4. januar 2021.
Du kan læse mere om Fysioterapeutuddannelsen på hjemmesiden www.ucl.dk
Ansøgning
Send din ansøgning senest den 28. december 2020,
Om organisationen
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Vi udbyder 41 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser på akademi- og diplomniveau. Vi er en statslig selvejende institution med adresser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.
Ansøgningsfrist:
28. december 2020
Ansættelse:
1. februar 2021