/*Menu hide on click outside*/
Published
19. December 2020
Expires
Never
Location
Denmark
Job Type
City
South Denmark
Page Views
21

Description

Vi søger 2 nye kolleger! - Hvis du vil være med til at skabe rammerne om Det Gode Liv og præge den fysiske udvikling i hele Svendborg Kommune, så læs mere her...
Svendborg Kommune skal udvikle sig de kommende år. Både via fortætning i Svendborg by og havneområde, men i lige så høj grad gennem udvikling af Svendborg kommunes lokalområder.
Som byplanlægger i Svendborg Kommune, skal du være med til at sikre, at udviklingen sker med respekt for Planstrategiens vision:
I Svendborg Kommune skaber vi tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten vi bor, arbejder eller besøger Svendborg.
Vi ønsker at udvikle kommunen med omhu og omtanke i alt hvad vi gør – og med udgangspunkt i Svendborg Kommunes særlige by- og landsbymæssige muligheder, den maritime historie og de landskabelige kvaliteter.”

Som medlem af den internationale Cittaslow-bevægelse, har vi samtidig forpligtet os på at planlægge og udvikle vores kommune med udsyn og omtanke og med fokus på vores egns lokale særpræg.
Byrådet i Svendborg har med den seneste budgetaftale lagt sporene for en ambitiøs udvikling af Svendborg Kommune, med en ligelig fordeling mellem land og by. Det forfølger vi ved at arbejde for at sikre de bedst mulige vilkår for kvalitet og mangfoldighed i den fysiske udvikling. Det gælder både udviklingen i byområder med høj befolknings- og erhvervsvækst, samt i landområder og mindre byer, hvor væksten er mere beskeden.Om stillingerne

Som byplanlægger i Plan og Udvikling kan du forvente at arbejde med byplanlægning i bred forstand. I planafdelingen beskæftiger vi os med by- og områdefornyelsesprojekter i både byer og landdistrikter, og udarbejder konkrete forslag til lokalplaner, fornyelse og forskønnelse af offentlige byrum og kulturmiljøer i kommunen. Herudover arbejder vi med at bevare den værdifulde byggede kulturarv i hele kommunen.
Hos os er du med fra start til slut i processerne; Fra idé til projekt, fra beslutning til udmøntning og til færdigt resultat. Vi forventer derfor, at du både kan og vil arbejde selvstændigt og handlekraftigt, så projekter og planlægning bliver fulgt helt til dørs.
Plan og Udvikling er en afdeling med ca. 17 medarbejdere i direktørområdet Miljø og Teknik. Vi har organiseret os i tre teams: Byplan, Kommuneplan og Havn & By. Vi søger to nye kolleger til hhv. Byplan og Kommuneplan. De enkelte teams har det nære opgavefællesskab, men vi har stor fokus på det tværgående samarbejde, både internt i afdelingen og på tværs af den kommunale organisation.Stillingen i team Byplan
Vores nye kollega i Byplan kommer til at arbejde med både små og større byudviklingsopgaver, men får som hovedopgave at være med til at virkeliggøre den kommende kommuneplans mange udviklingsønsker gennem lokalplanlægning. Der skal blandt andet planlægges for boligprojekter, produktionserhverv og nyt aflastningscenter.
I Team Byplan har vi en høj faglighed og et fælles ansvar for lokalplanerne, som skabes i projektsamarbejder med kolleger på tværs af organisationen. Du forventes derfor at skulle bidrage med din faglighed til alle planer, samtidig med at du har direkte og selvstændig dialog med borgere, erhvervsliv og udviklere, og er ansvarlig for fremstilling af sager til politisk behandling. Har du erfaring og viden om miljøvurdering af planer og programmer, er det en fordel.
Byplanteamets primære opgaver er lokalplanlægning, byplanmæssige forespørgsler, helhedsvurderinger, temaplaner, bebyggelsesplaner, arkitektoniske vurderinger, landskabsvurderinger og bygningsforbedring.Stillingen i team Kommuneplan
Vores nye kollega i team Kommuneplan skal have fokus på at sikre tværgående koordination og sammenhæng i planlægningen via kommuneplanlægning og strategi – og udviklingsindsatser.
I Svendborg er vi optagede af den grønne omstilling og vi leder derfor efter en profil, der kan understøtte ønsket om at sikre strategisk byudvikling, hvor der tages hensyn og højde for klimadagsordenen.
Svendborg er med i DK2020 og har ambitiøse klimamål. Omstilling til bæredygtig mobilitet er i den forbindelse et vigtigt område, hvor blandt andet udarbejdelsen af en mobilitetsplan og en ladeinfrastrukturplan er afgørende. Har du byplanfaglig erfaring med mobilitet, er det derfor en fordel.
Kommuneplanteamets primære opgaver er kommuneplanrevision, planstrategi, lokalområde-udvikling, vedvarende energi, områdefornyelse, mobilitet, by – og omdannelsesprojekter og boligsociale indsatser.Om os
Plan og Udvikling er en ”ung” afdeling, med en skøn blanding af erfarne kræfter og mange nye ansigter, som er kommet til den senere tid. Fagligheden og engagementet er højt og vi skaber en afdeling hvor trivsel og opgaveløsning hænger sammen. Som ny kollega får du derfor også rigtig gode muligheder for at præge afdelingens udvikling.
Afdelingen er præget af en uformel, men professionel opgavetilgang, som løses i tæt dialog med kolleger, borgere, erhvervsliv, interessenter og politikere. Vi har en flad struktur og vi lægger stor vægt på at der er kort fra beslutning til handling.
Vi baserer vores samarbejde på tillid og vi synes helt grundlæggende, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Som afdeling er vi ved at finde os godt til rette, men for de rette kandidater, er der gode muligheder for at være med til at præge stillingens indhold.Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som fx arkitekt, landskabsarkitekt, landinspektør, geograf, urban designer eller tilsvarende byplanfaglig uddannelse.
Vi lægger vægt på at du er initiativrig og selvstændig. Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt og at du fremtræder troværdig og anerkendende, når du indgår i konstruktive dialoger med både udviklere, investorer, borgere og erhvervsliv, der kan have modsatrettede interesser. Det er vigtigt for dig at være en god og ordentlig kollega, der aktivt indgår i forpligtende fællesskaber.Ansøgningsfristen er fredag den 8. januar 2021 kl. 9.00.
Vi afholder første samtale onsdag den 20. januar og forventeligt anden samtale den 25. januar.
Tiltrædelse er den 1. marts 2021.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation. Hos os er der mulighed for hjemmearbejdsplads og flextid.
Du får arbejdsplads på Frederiksø, på havnen ved Svendborg by. 2 minutters gang fra stationen.
Svendborg Kommune har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi har teatre, museer, selvgroet kultur, rigt foreningsliv og folkeskoler i top med særligt fokus på bevægelse og sport.Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Anders Tang Kjærved på telefon 5168 8131 eller byplanlægger Zacharias Olesen på 3017 5064. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Apply
Drop files here browse files ...
Captcha
Are you sure you want to delete this file?
/